Valuta: Yen hjælpes af interventionskommentar - dollar vender rundt efter svækkelse

Udgivet den 04-06-2024  |  kl. 13:12  |  

Den japanske yen styrkes klart tirsdag eftermiddag efter kommentarer fra Japans finansminister, og samtidig kommer dollar igen over for euro efter at være blevet presset tilbage i løbet af natten.

Yen styrkes over for dollar til 154,90 yen per dollar fra 156,20 yen per dollar ved dansk lukketid mandag.

Også mandag blev den japanske valuta dog styrket, da prisen for en dollar fredag eftermiddag dansk tid var 157,16 yen.

Over for euro styrkes yen til 168,36 yen per euro fra 169,79 yen mandag eftermiddag og 170,61 yen per euro fredag eftermiddag.

- Vi intervenerede i markedet for at modvirke overdrevne bevægelser, som var drevet af spekulation, siger Japans finansminister, Shunichi Suzuki, ifølge Bloomberg News tirsdag med henvisning til, at Bank of Japan mener at have grebet ind i valutamarkedet to gange i løbet af foråret, mens svækkelserne af yen var på sit højeste.

Den japanske valuta har gennem hele 2024 været under tungt pres. Ved årets indgang kostede en dollar godt 140 yen, mens prisen for en euro var godt 155 yen.

Det er den fortsat store forskel i de japanske renter og renteniveauerne i andre udviklede økonomier som USA og i de store lande i Europa, der lægger pres på yen, fordi investorerne i stedet binder deres penge andre steder med mulighed for større afkast.

Efter en svækkelse til sit laveste niveau over for euro siden midten af marts i løbet af natten er den amerikanske dollar i øvrigt kommet noget igen i løbet af tirsdagen.

Ud på eftermiddagen koster en euro 1,0864 dollar mod 1,0916 dollar per euro ved 3-tiden i nat og 1,0870 dollar ved dansk lukketid mandag.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Seneste nyheder

10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab
09:17 Aktier/åbning: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen
08:59 Aab forhandler om salg af Sebastian Otoa
08:42 Obligationer/åbning: Renten stiger fra start - fokus på onsdagens inflationstal
08:31 Johnson & Johnson rygtes tæt på køb af Intra-Cellular i milliardhandel
08:18 Torm steg tocifret fredag: Nordnet peger på oliepriser, sanktioner og kurspres som årsag
08:14 Råvarer: Oliepriserne stiger efter amerikanske sanktioner mod russisk forsyning af råolie
08:08 Aktier/tendens: Stigende renter kan tynge aktierne - Mærsk i fokus
07:54 Ambu får "hold"-anbefaling og lagt 25 pct. til kursmålet hos ABG efter opjustering
07:44 Nordnet: Rentefokus kan ramme aktiemarkedet negativt
07:27 Kina: Stærk eksport bag massivt overskud på handelsbalancen i december
07:06 Obligationer/tendens: Blikket rettet mod onsdagens amerikanske inflationstal
06:44 Sur stemning uden for Kina blandt Mærsks asiatiske rivaler - Cosco stiger oven på regnskab
06:43 Ørsted får sænket kursmålet hos Morgan Stanley
06:41 Valuta: Dollar fortsat i topform efter stærk jobrapport
06:34 Mærsk/Morningstar: Sætter anbefalingen op til "køb"
06:34 Federal Reserves Chicago-afdeling ser stadig lavere renter trods stærk jobrapport
06:34 Bank of America ser nu risiko for renteforhøjelser i USA