Valuta: Yen sendes op i stærkeste niveau i halvandet år

Udgivet den 12-08-2019  |  kl. 13:49  |  

Der er rift om yen mandag, hvor den japanske valuta har sat kurs mod det stærkeste niveau i næsten halvandet år over for dollar.

Goldman Sachs har bidraget til, at den amerikanske valuta slår sprækker ved at sænke sin prognose for den økonomiske vækst i USA til 1,8 pct. fra tidligere 2 pct. i fjerde kvartal.

Samtidig advarer Goldman om, at en handelsaftale virker usandsynlig før præsidentvalget i 2020, samt at risikoen for en recession er voksende.

Dollar koster mandag eftermiddag 105,12 yen - det laveste niveau siden marts 2018 - og en svækkelse fra 106,55 yen fredag eftermiddag. Der går 0,9718 schweizerfranc på en dollar mod 0,9737 fredag.

Både yen og schweizerfranc har længe været investorernes foretrukne alternativ, når handelstvisten mellem USA og Kina har givet bølgegang på finansmarkederne.

- Risikoindikatorer og de globale markeder viser tegn på voksende usikkerhed. Yennen afspejler bekymringerne, og sikker havn-valutaer som yen og schweizerfranc vil blive ved med at drage fordel af uroen, siger valutastrateg Esther Reichelt fra Commerzbank til Reuters.

PUNDET RETTER OP

I Storbritannien har pundet rettet sig efter en fæl nedtur natten til mandag, hvor den britiske valuta blev sendt helt ned i 8,0032 kr. - det laveste niveau siden 2009.

Siden har pundet dog rettet op og koster mandag eftermiddag 8,0630 kr.

En valutastrateg siger til Reuters, at nedturen i løbet af natten havde rod i brexituro og efterdønningerne af svage væksttal fredag, der afslørede negativ vækst i andet kvartal sammenlignet med første kvartal.

I det store valutakryds mellem euro og dollar er der stort set ro mandag. Euro koster 1,1190 dollar mod 1,1200 dollar fredag.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder