Valuta: Yen svækket af dueagtig melding fra Bank of Japan

Udgivet den 07-08-2024  |  kl. 15:24  |  

Den japanske yen er igen på hælene, efter at en indflydelsesrig embedsmand fra Bank of Japan har nedtonet chancerne for en kortsigtet renteforhøjelse. Det har dæmpet investorernes bekymring for, at et yderligere spring i den japanske valuta igen kunne ryste de globale markeder.

Yen har kortvarigt onsdag været ned i 147,94 per dollar efter kommentaren fra den japanske centralbanks vicechef, Shinichi Uchida.

Onsdag eftermiddag koster en dollar 146,97 yen mod 144,51 yen tirsdag eftermiddag.

- Da vi ser stor volatilitet på de indenlandske og oversøiske finansmarkeder, er det nødvendigt at opretholde de nuværende niveauer af monetære lempelser for tiden, siger Shinichi Uchida ifølge Reuters.

Hans bemærkninger, som står i kontrast til centralbankdirektør Kazuo Uedas høgeagtige kommentarer i sidste uge, da Bank of Japan uventet hævede renten, sendte japanske aktier op og efterlod dem uændret for ugen til trods for fald på mere end 12 pct. mandag.

Bank of Japans renteforhøjelse sidste uge har sammen med intervention fra Tokyo i begyndelsen af juli fået investorer til at afvikle de engang så populære carry-handler, hvor handlere låner yen til lave renter for at investere i aktiver, der giver højere afkast.

- Jeg tror, det er blevet mere og mere klart, at Bank of Japans høgeagtige vending i sidste uge kunne være en politisk fejl, siger Alvin Tan, valutastrategichef for Asien hos RBC Capital Markets ifølge Reuters

- Japans økonomi er faktisk i dårlig form, især den indenlandske efterspørgsel.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger onsdag eftermiddag i 103,20 mod 102,91 tirsdag eftermiddag.

Euro koster onsdag eftermiddag 1,0917 dollar mod 1,0934 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Svenske aktier i hopla i regnskabstungt europæisk marked
17:37 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks - KORR
17:23 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:15 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:07 Onsdagens obligationer: Små rentehop med fokus på ECB-taler og forbrugertillid
16:24 Baltic Dry-indekset falder for syvende dag i træk
16:05 Det amerikanske boligsalg skrumpede uventet i september
16:05 Eurozonens forbrugertillid viser som ventet marginal bedring i oktober
15:56 USA/åbning: Vestas-rival trodser rød aktiestemning anført af McDonald's
15:01 ECB-topfolk er uenige om størrelsen på næste rentenedsættelse
14:58 USA/tendens: Udsigt til rød aktieåbning med McDonald's i negativt fokus
14:41 Lundbeck forsigtigt optimistisk omkring Rexulti-godkendelse i PTSD
14:07 NNIT får lavere anbefaling hos Carnegie efter nedjustering
13:44 Europa/aktier: Svensk trekløver topper i regnskabstungt europæisk marked
13:11 Lundbeck-topchef har fundet mange svar på fremtidens udfordringer over det seneste år
12:54 Vestas' store amerikanske rival leverer nyt milliardunderskud
11:57 Obligationer/middag: ECB-taler og forbrugertillidstal tager fokus på flad rentedag
11:43 Aktier/middag: Små udsving i regnskabspræget marked
11:31 DSV OVERBLIK Q3: Stærk udvikling i luft- og søfragt bag indtjening lidt over forventning
11:28 Spar Nord opjusterer forventningerne til overskuddet i 2024