Valuta/Saxo: Schweizerfrancen er ikke længere en sikker havn

Udgivet den 31-03-2014  |  kl. 12:25  |  

Schweizerfrancen er ikke længere et sikkert tilflugtssted for investorer, der søger sikkerhed, og meget peger på en svækkelse af den schweiziske valuta fremadrettet.

Det vurderer John Hardy, der er valutastrateg i Saxo Bank. I hans øjne er schweizerfrancen ved at miste status som såkaldt sikker havn, hvilket senest skal ses i lyset af, at situationen i Ukraine ikke har medført nogen væsentlig vækst i valutareserven hos den schweiziske centralbank.

- Når en begivenhed af denne størrelsesorden ikke lægger større pres på francen, tyder det på, at den er ved at miste noget af sin status som sikker havn og sandsynligvis vil svækkes herfra, vurderer John Hardy.

John Hardy lægger derudover vægt på, at valutareserven i den schweiziske centralbank har været stort set uændret siden sommeren 2012, hvor Mario Draghi, chefen for den europæiske centralbank, ECB, holdt sin berømte tale, hvor han sagde, at han ville gøre, hvad der kræves for at redde euroen.

- ECB er tydeligvis opsat på flere lempende initiativer, hvis det er nødvendigt for at støtte den europæiske økonomi og fjerne risikoen for deflation. Sådanne lempelser vil være yderst positive for europæiske aktiver, og kapitalstrømmene vil foretrække europæiske aktiver frem for schweiziske og dermed også placere et nedadgående pres på francen, vurderer John Hardy.

Derudover peger John Hardy på to andre faktorer, der kan være medvirkende til, at schweizerfrancen ikke længere er så attraktiv for valutahandlere, der søger sikkerhed.

For det første, vil den schweiziske centralbank svække francen for at understøtte væksten, såfremt den schweiziske økonomi viser tegn på afmatning. Derudover skal man ifølge John Hardy huske på, at valutaer ikke er en relativ størrelse.

- Valutaer er altid relative, og vi er nødt til at overveje muligheden for ​​en styrkelse af amerikansk økonomi, nu hvor vi endelig er ved at nå den anden side af det værste vintervejr i en generation. En stærk kurv af amerikanske data i marts vil tilskynde til en stærkere amerikansk valuta og francen vil falde overfor dollaren, vurderer John Hardy.

En euro koster mandag 1,2204 schweizerfranc, mens en dollar koster 0,8861 schweizerfranc.

Den schweiziske centralbank satte i 2011 et loft over den schweiziske franc for at stoppe voldsomme stigninger i landets valuta, da valutaen var et yndet udflugtsmål for investorerne, da eurokrisen var på sit højeste.

Tilbage i efteråret 2011 nåede schweizerfrancen toppen, da en euro kostede 1,0300 schweizerfranc, mens en dollar kostede 0,7266 schweizerfranc.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:34 Mærsks konkurrenter i Asien slår alle bak fredag
06:32 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:32 Valuta: Sidelæns handel mens øjnene rettes mod Trumps indsættelse
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt trods boomende erhvervstillid - detailsalgstal trak ned
06:32 USA/lukning: Morgan Stanley fortsatte bankfesten - men grøn start løb ud i sandet
06:30 Kalender med link - fredag den 17. januar
18:11 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked - KORR
17:55 Europa/aktier: Luksus og teknologi i dominerende rolle
17:27 Torsdagens obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving - KORR
17:09 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked
17:06 Torsdagen obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving
16:38 Feds Waller signalerer mulighed for rentenedsættelse i første halvår
16:04 Britisk lagerhotel falder markant: Analytikere ser fortsat pres på indtjeningen
15:49 Apple må se sig overhalet i Kina: Er nu kun treer målt på markedsandele i mobilsegmentet
15:47 USA/åbning: Nølende fremgang i den indledende handel
14:44 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker massivt: Optimismen er stor inden Trumps indsættelse
14:15 Morgan Stanley leverer større indtægter end ventet og stiger i formarkedet
13:55 Luksusaktier i fuldt firspring i Europa efter godt nyt fra gigant
13:39 USA/tendens: Nølende fremgang på Wall Street
12:49 Supermarkedskæden Target opjusterer salgsforventningerne efter stærkt julesalg