Venstres Ungdom vil lave forlig med Nyrup
København--27. februar--NetPosten--Venstres Ungdom mener, at en kommende borgerlig regering hellere skal indgå forlig med Socialdemokratiet end Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard kan pege på Anders Fogh Rasmussen, og det er den eneste indflydelse hun skal have, mener VU. Det skriver Aktuelt tirsdag.
- Vi skal lave forlig med Socialdemokratiet, de Radikale og alle midterpartierne. Hvis det står til mig, så skal Dansk Folkeparti ikke have indflydelse på udlændinge-, europa-, ulandsbistand eller forsvarspolitik, siger Torsten Nicolaisen, der er ledende medlem af VU.