Verdens boligmarkeder i bedring

Udgivet den 06-09-2009  |  kl. 07:30  |  

Verdens boligmarkeder viser tegn på bedring.

Det viser Global Property Guides statistik over udviklingen i 2. kvartal.

Efter at have set fald i 2008 er priserne i Kina, Portugal, Australien, New Zealand, Frankrig, Sverige og Hong Kong nu på vej op. I alle de lande var der stigninger i 2. kvartals boligpriser sammenlignet med 1. kvartal.

I forvejen var situationen allerede blevet bedre i Israel, Schweiz, Indonesien og Norge.

Efter fald fem kvartaler i træk steg priserne i Frankrig med 3,31 pct. i forhold til første kvartal takket være hjælpepakker fra regeringen.

I den tunge ende finder man Bulgarien og Dubai, der for få år siden var blandt de hotteste steder at investere. Priser i Dubai er faldet 49 pct. på et år og Bulgarien 25 pct. Begge steder var faldet dog klart mindre i 2. kvartal end i første.

Også Danmark ligger i den tunge ende, hvis man ser et år tilbage.

Ændring i boligpriser mellem 2. kvartal 2008 og 2. kvartal 2009:

1. Israel 8,4 pct.

2. Schweiz 4,90 pct.

3. Kina 1,96 pct.

4. Luxembourg 0,42 pct.  

5. Portugal -0,43 pct.

6. Sverige -1,57 pct.

7. Tyskland -1,76 pct.

15. Frankrig -6,44 pct.

19. Spanien -7,73 pct.

22. Danmark -12,53 pct.

23. Japan -13,3 pct.

24. UK -13,66 pct.

25. USA -13,96 pct.

27. Bulgarien -24,99 pct.

28. Dubai -49,09 pct.

29. Letland -60,81 pct.

Kilde: Global Property Guide. Tallene er justeret for inflation.  

 

 

 

Udgivet af: NPinvestordk