Vest-Wood 3 mdr: Primær drift 42 mio kr (44 mio)

Udgivet den 09-11-2001  |  kl. 13:57  |  

Dørproducenten Vest-Wood fik i regnskabsåret 2001/02's første kvartal et resultat af primær drift før goodwill (EBITA) på 42 mio. kr. mod 44 mio. kr. året før, fremgår det fredag af kvartalsregnskabet.

Omsætningen blev på 420 mio. kr. mod 442 mio. kr. sidste år, hvilket er under selskabets egne forventninger. Nedgangen er primært forårsaget af udviklingen på det tyske marked.

Vest-Wood fastholder forventningerne til hele året om en omsætning på 2,0-2,1 mia. kr. og et EBITA på 240-270 mio. kr.

Udgivet af: NPinvestordk