Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark

Udgivet den 13-11-2024  |  kl. 14:44  |  
Arkiv: Foto

Vindmølleproducenten Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark.

Nedskæringen rammer hårdest i Aarhus, hvor 60 medarbejdere afskediges.

Det skriver Århus Stiftstidende.

- Vi vurderer løbende vores aktiviteter for at sikre eksekvering af vores strategi, hvilket også indebærer fokus på vores omkostninger. Som en del af det arbejde, påtænker Vestas at reducere antallet af kontormedarbejdere i Danmark svarende til cirka 90 funktionærstillinger, hvoraf cirka 60 vil være i Aarhus, siger Claes Lautrup Cunliffe, der er Public Relations Lead ved Vestas Wind Systems, til avisen.

Vestas har 6700 medarbejdere i Danmark, herunder 2200 ansatte i Aarhus.

På globalt plan har vindmølleproducenten 33.600 ansatte.

Vestas oplyser til Århus Stiftstidende i øvrigt, at fyringerne ikke har noget med sejren til Donald Trump ved præsidentvalget i USA at gøre.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder