Vestas-analytiker efter sløj ordreindgang: "Forhåbentligt sker der noget de næste dage"

Udgivet den 28-06-2023  |  kl. 15:58  |  
Arkiv: Foto

Andet kvartal har indtil videre ikke været prangende for Vestas på ordresiden, men traditionelt klumper ordrerne sig sammen på de sidste dage inden kvartalsafslutningerne, så det er endnu for tidligt at gøre regnebrættet op.

- Det er godt nok stille i øjeblikket. Forhåbentligt sker der da noget de næste dage. Det er ikke fordi, at der ikke er kommet ordrer, men det er jo ikke sådan, at champagnepropperne sprænger, når man kigger på den ordreindgang, der har været indtil nu i andet kvartal, siger aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank til MarketWire.

Foreløbigt har Vestas i andet kvartal annonceret landvindordrer i underkanten af 700 megawatt, mens samme kvartal sidste år bød på en annonceret ordreindgang på 1753 megawatt, hvortil kom uannoncerede ordrer på 370 megawatt.

SLUTSPURT KAN KOMME

Sidste år annoncerede Vestas 11 ordrer på de sidste to dage i andet kvartal med en samlet kapacitet på 1075 megawatt - så der er håb endnu om, at der kan vente nogle gode dage på ordrefronten for vindmølleproducenten.

- Vi ved, at de sidste dage i kvartalet traditionelt er store for Vestas - nogen gange er det ikke bare de sidste to dage, men de sidste 3-5 dage. Det ser ud som om, at vi må konstatere, at det bliver den aller-allersidste del af kvartalet, som skal redde en ordreindgang isoleret set for andet kvartal, som kan leve op til forventningerne. Men man er noget bagefter, siger Jacob Pedersen.

På landsiden regner han med, at Vestas for hele året skal op at ramme "i hvert fald" 12.000 megawatt i ordreindgang.

- Jeg er meget forsigtig med at have en forventning for det enkelte kvartal, fordi ordrerne kommer ikke bare som perler på en snor - de kommer meget ujævnt henover året, men for at det ser godt ud, mener jeg, at man i hvert fald skal op at levere en ordreindgang på landvind på et sted mellem 2500 og 3000 megawatt i andet kvartal.

- Lander man under 2500 megawatt, tror jeg ikke, at der er nogen, der vil synes, at det er et særligt stærkt kvartal, siger Jacob Pedersen.

Med en forventning om, at Vestas vil have uannoncerede ordrer i andet kvartal på omkring 500 megawatt, så mangler der at blive annonceret omkring 1300 megawatt i landvindordrer for at nå op omkring de 2500 megawatt.

- Her og nu ser det stramt ud - der skal virkelig gang i ordreindgangen i de sidste dage i kvartalet, hvis man skal nå op at levere de her bare 2500 megawatt i ordrer i landforretningen, som jeg regner med. Men de har gjort det tidligere, siger Jacob Pedersen.

Hvis andet kvartal ender med at efterlade et lidt skidt indtryk på ordresiden, så ændrer det ikke nødvendigvis det store i forhold til de langsigtede perspektiver.

- Vi har ført levet med, at der var et enkelt kvartal, hvor det ikke lige flaskede sig, og det gør vi også igen, for vi ved, at de her ordrer ikke bare kommer som perler på en snor, siger Jacob Pedersen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg
07:31 Råvarer: Oliepriserne på vej op igen forud for officielle lagertal
07:20 Obligationer/tendens: Renterne vender til lille plus - investorerne afventer inflationstal
07:11 ECB's Rehn ser sats på yderligere to rentesænkninger i år som rimeligt
06:32 Asien: Stigninger for anden dag i træk
06:32 Valuta: Dollar uændret trods strammeragtige kommentarer fra Fed-direktører
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger på vent-og-se-tirsdag
06:32 USA/lukning: Nvidia i comeback sikrede aktieplus tirsdag
06:30 Kalender med link - onsdag den 26. juni
17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på stille dag med tillidstal og centralbanktaler
16:29 Novo og Pandora er i top 100 i Time Magazines kåring af de mest bæredygtige virksomheder
16:08 Amerikansk forbrugertillid faldt mindre end ventet i juni
15:58 Rockwool vil bygge ny fabrik i Sverige med verdens største elektriske stensmelter
15:40 USA/åbning: Revanche til Nvidia og Eli Lilly går efter endnu en rekord i blandet åbning
15:27 Vestas vinder ordre med lang serviceaftale i Spanien
15:21 Vestas' kursmål sænkes med lige over en tier hos Morningstar