Vestas bør få flere amerikanske ordrer vurderer analytiker efter historisk havvindordre

Udgivet den 09-09-2024  |  kl. 16:56  |  
Arkiv: Foto

Vestas har fået sin første ordre i hus på vindmøller til havs i USA. Og det er på mange måder en historisk dag for den danske vindmølleproducent.

- Det er der slet ingen tvivl om, siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, til MarketWire, og fortsætter:

- Det her er jo et marked, som mange forventer sig meget af. Og hvor vi også kan se, at selvom Ørsted har været sovset godt ind i vanskeligheder, så er det amerikanske marked stadig et marked, der bevæger sig fremad.

Vestas skal levere sin V236-15.0 MW til projektet, som norske Equinor står bag ud for kysten ved New York.

- Og forhåbentlig er det her et projekt, som når at komme så langt de næste måneder, at det ikke kan blive bremset, hvis Donald Trump lægger sin hånd på havvindsektoren, som han taler om, at han gerne vil, hvis han bliver præsident, siger Jacob Pedersen og fortsætter:

- Forhåbentlig rammer det her igennem nåleøjet og bliver et projekt, som kommer til at flyde. Og i den forstand er det jo en skelsættende dag for Vestas, at man nu også skal levere havvindmøller i USA.

Sydbanks aktieanalysechef påpeger, at det amerikanske marked er et, der ser ud til at kunne blive meget stort, når man ser fremad.

- Så det her skulle jo helst ikke være den eneste ordre, som Vestas lander på det her marked henover den næste periode, siger han.

Det er første gang, at Vestas' V236-15MW skal "i vandet". Konkurrenten GE Vernova har haft store problemer med netop sine havvindmøller. En brækket vinge under opførelse under kraftige vindforhold i august var den seneste fiasko i de seneste måneder med en GE Vernova-vinge. Rækken af hændelser har været en torn i øjet for industrikoncernens kæmpende havvind-forretning.

- Vestas mølle bliver testet, men er ikke i et reelt projekt sat i vand endnu. Det er jo det, der er så spændende omkring det her segment. Allerede nu snakker folk om vindmøller på 18-20 MW. Dem vi har på de her 14-15 MW i det segment, de er nærmest ikke kommet i vandet endnu, siger Jacob Pedersen.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:32 Asien: Bølgegangen fra mandagens techudsalg føles stadig
06:32 Valuta: Markedet stabiliserer sig efter Deepseek-forskrækkelse
06:32 USA/T-bond: Investorer søgte ly fra aktieudsalg - renter i årets laveste niveau
06:32 USA/lukning: Rekordtab i Nvidia efter AI-angst - Nasdaq smed over 3 pct.
06:30 Kalender med link - tirsdag den 28. januar
17:48 Europa/aktier: AI-bekymringer blev opvejet af kemikalieoptimisme i fladt marked
17:21 Novo sagsøgt af investor efter data fra fedmeforsøg med Cagrisema
17:06 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult - KORR
17:03 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult
17:01 Mandagens obligationer: Lille rentefald efter falmet AI-hype og bedre tysk erhvervstillid
16:52 Kemivirksomheder i fremgang på dobbelt løft af anbefaling fra JPMorgan
15:45 Nvidia saves over fra start: Aktie trykkes ned med tæt på 12 pct. af kinesisk AI-robot
15:37 Visma har fået tilsagn nok til at tage dansk signeringtjeneste af børsen
15:37 USA/åbning: Nvidia og GE Vernova får mavepuster af kinesisk AI-robot
15:09 Schweizisk investeringsbank sætter gang i hundredvis af fyringer i spareplan
14:54 USA/tendens: Kinesisk AI-robot sender Nvidia og teknologi i dybet
14:22 Amerikansk techaktier sendes i hullet af kinesisk AI-konkurrence
13:47 Europa/aktier: Deepseeks AI-robot ødelægger humøret for teknologi- og energiinvestorerne
13:39 Hamas: Liste viser at 25 af 33 gidsler til frigivelse er i live
13:36 Valutahandlerne sejler i sikker havn i Japan og Schweiz