Vestas etablerer udviklingscenter i Houston

Udgivet den 03-06-2008  |  kl. 07:33  |  

Vestas, verdens største leverandør af vindmøller, har valgt at placere sit nye amerikanske udviklingscenter i Houston, Texas. Vestas annoncerede sine planer om at etablere et udviklingscenter i USA tilbage i november 2007, og den endelige placering af centret blev i dag offentliggjort på en pressekonference afholdt af Vestas på WINDPOWER 2008-konferencen/udstillingen i Houston.

Centret markerer en vigtig milepæl i Vestas' strategi om at udvide sine forsknings- og udviklingsaktiviteter globalt for at fastholde sin markedsførerposition som No. 1 in Modern Energy. Det Houston-baserede center vil yderligere konsolidere Vestas' tilstedeværelse på et af Vestas' hovedmarkeder og vil samtidig styrke den eksisterende udviklingsorganisation, som omfatter
udviklingscentre i Asien og Europa.

Beslutningen om at placere det nordamerikanske udviklingscenter i Houston er taget på baggrund af en omfattende undersøgelse af en række mulige placeringer over hele USA efterfulgt af en specifik analyse af Texas, gennemført af Vestas Technology R&D i samarbejde med Greater Houston Partnership, byen Houston og staten Texas.

Udgivet af: NPinvestordk