Vestas får dækning hos canadiske RBC med anbefalingen "outperform"
Vestas har rejst sig fra en "turbulent" periode, og nu er udsigterne attraktive for vindmølleproducenten på mellemlang sigt.
Det er vurderingen hos det canadiske børshus RBC ifølge Bloomberg News.
En understøttende efterspørgsel på bæredygtig energi og medvind på prissætningsfronten bør over de næste fem år bane vej for en gennemsnitlig organisk salgsvækst på 12 pct. om året, vurderer analytiker Colin Moody.
Han vurderer ligeledes, at den danske vindmølleproducent vil kunne nå en justeret driftsmargin, EBIT, på 10 pct. inden 2026.
På den baggrund er dækningen af Vestas blevet indledt med den positive anbefaling "outperform" og kursmålet 243 kr.
Vestas stiger tirsdag 1,1 pct. til 193,52 kr.
.\\˙ MarketWire