Vestas gennemfører salget af andel af vindpark i Kenya

Udgivet den 19-02-2024  |  kl. 11:54  |  
Arkiv: Foto

Vindmølleproducenten Vestas har gennemført salget af sin ejerandel på 12,5 pct. i vindmølleparken Lake Turkana i Kenya.

Køber er Climate Finance Partnership (CFP), der er kontrolleret af Blackrock, fremgår det af en meddelelse fra Vestas mandag.

Prisen oplyses ikke, men transaktionen vil have en "ubetydelig påvirkning på selskabets indtjening og prognose".

Transaktionen har været undervejs i nogen tid. Tilbage i marts 2023 annoncerede CFP sin intention om at købe Vestas' aktier i parken.

Lake Turkana-vindpark er med sine 310 megawatt den største vindmøllepark i Afrika.

Den består af 365 Vestas-møller med en størrelse på 850 kilowatt.

Vestas fortsætter i øvrigt med at yde service af møllerne.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder