Vestas har problemer i Nakskov

Udgivet den 17-09-2003  |  kl. 08:49  |  

Vindmølleproducenten Vestas har tirsdag måttet stoppe produktionen af vindmøllevinger på fabrikken i Nakskov på grund af problemer med en ingrediens, der indgår i vingeproduktionen.

Danske Equities vurderer i en kommentar, at de ikke ser det som et stort problem, idet problematikken blev opdaget inden produktionen blev sat i gang.

Vestas har ikke meddelt hvornår produktionen genoptages, men de økonomiske konsekvenser er begrænsede.

Ifølge Lollands Falsters Folketidende er medarbejderne sendt på ufrivillig ferie med fuld løn, efter at der er opdaget en fejl ved en ny lim. Leverandøren af den gamle lim kan imidlertid ikke levere før om 2-3 uger.

Udgivet af: NPinvestordk