Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank

Udgivet den 02-01-2025  |  kl. 08:24  |  
Arkiv: Foto

Med tre ordrer nytårsaftensdag ender de samlede annoncerede ordrer for Vestas i fjerde kvartal på 6026 MW, og det efterlader et godt indtryk hos Sydbank, som fastholder sin købsanbefaling af vindmølleaktien.

Det skriver Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, i et notat torsdag morgen.

- Der er tale om en solid ordreslutspurt og et betydeligt bedre indtryk end i årets første kvartaler, skriver aktieanalysechefen.

Jacob Pedersen fremhæver et mærkbart comeback i særligt landvindordrerne, som i fjerde kvartal udgør 3731 MW ud af de samlede annoncerede 6026 MW.

- Landvindordreindgangen får stadig ikke helt champagnepropperne til at springe, men trenden er klart bedre i det overståede kvartal end i årets første tre af slagsen, skriver Jacob Pedersen.

Uannoncerede ordrer for fjerde kvartal præsenteres i Vestas' årsregnskab for 2024, og her lyder forventningen fra Sydbank, at der lægges små 1000 MW oven i de i forvejen annoncerede ordrer.

Vestas-aktien fik store klø i løbet af 2024 og faldt med 54,2 pct. drevet af svag ordreindgang i årets tre første kvartaler samt udsigten til Donald Trump som USA's præsident de næste fire år.

- Især indtrykket af en svag ordreindgang i 2024 er delvist udvisket efter fjerde kvartal. Retningen for kursudviklingen er forståelig henset til blandt andet nyopståede problemer i serviceforretningen, men kursmodvinden virker betydeligt overgjort, lyder vurderingen fra Jacob Pedersen.

- Usikkerheden består stadig omkring Donald Trumps kommende fire år i Det Hvide Hus og de ændringer, som han kan gennemføre på det vigtige amerikanske vindmøllemarked. Derfor er det naturligt med en vis investorskepsis i forhold til Vestas' fremtidige indtjeningsformåen, skriver aktieanalysechefen videre.

Vestas-aktien faldt 0,8 pct. på årets sidste handelsdag til 98,08 kr.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

07:21 Mærsks konkurrenter i Asien oplever kursfald torsdag
07:16 Råvarer: Olieprisen når højeste niveau siden juli
07:05 Taiwansk chipproducent fortsætter med at sælge for mere end ventet
06:54 Obligationer/tendens: Ro på renterne igen og fokus på amerikansk detailsalg
06:35 Bank of Japan vil sandsynligvis øge renten hvis Donald Trump ikke ryster udsigterne
06:34 Mærsks konkurrenter i Asien oplever kursfald torsdag
06:32 Asien: Investorerne følge fodsporerne fra Wall Street og giver små stigninger
06:32 Valuta: Dollarstyrkelse overskygges af forventninger om japansk renteforhøjelse
06:32 USA/T-bond: Renter dykkede efter mildere inflationstal
06:32 USA/lukning: Aktier i vejret efter inflationstal - med Magnificent Seven i front
06:30 Kalender med link - torsdag den 16. januar
17:51 Europa/lukning: Inflationsnyt sendte aktierne op med britisk byggeaktie i top
17:16 Onsdagens obligationer: Stort rentefald i kølvandet på bløde amerikanske inflationstal
17:10 Onsdagens aktier: Vestas og Ørsted toppede grønt C25 efter positivt inflationsnyt fra USA
16:28 USA vil begrænse nikotin i cigaretter - tobakaktier dykker
15:56 Torm får skåret kursmål
15:43 USA/åbning: Bankaktier fører an i flyvende start efter opløftende inflationsnyt
14:49 Kerneinflation aftager i USA: Økonom kalder det godt nyt for rentemarkedet
14:32 Citigroup leverer også en bedre end ventet indtægtsudvikling
14:23 USA/tendens: Bankregnskaber og inflationsnyt tager fokus inden ventet grøn åbning