Vestas-medarbejdere holder på deres aktier

Udgivet den 09-12-2004  |  kl. 08:18  |  

Mens medarbejderne hos vindmølleproducenten Bonus Energy fejrer jul med en ekstraordinær julebonus på op til 100.000 kr., er der anderledes jysk mådehold i incitamentsprogrammerne hos konkurrenten Vestas, skriver Jyllands-Posten torsdag.

Hos Vestas, der er verdens største producent af vindmøller, har de seneste års hårde konkurrence om markedet for vedvarende energi betydet drastiske kursfald og dermed også en udvanding af de medarbejderaktieprogrammer, en del af de næsten 10.000 medarbejdere har haft mulighed for at få en bid af.

De fleste aktier er der stadig gevinst på, men ifølge fællestillidsmand Kim Hvid Thomsen har hovedparten af medarbejderne valgt at holde på aktierne til bedre tider.

Udgivet af: NPinvestordk