Vestas: Ordrestorm skaber travlhed på amerikanske fabrikker

Udgivet den 04-01-2018  |  kl. 10:33  |  

Vindmølleproducenten Vestas fik efter slutfløjtet på sidste handelsdag i 2017 en stribe ordrer, der samlet har en kapacitet på knap 1 gigawatt (GW).

En stor del af ordrerne er til det canadiske og amerikanske marked, og det sikrer masser af arbejde til Vestas' fabrikker i Colorado i USA.

Hvorvidt de ekstra ordrer, der overraskede analytikerne og sendte den samlede ordrehøst op over facit for 2016 og dermed i rekord, betyder flere ansatte på fabrikkerne, vil Vestas dog endnu ikke ud med.

- Vi udtaler os ikke om volumen på vores fabrikker, men vi kan fortælle, at vi har travlt på vores amerikanske fabrikker for at imødekomme efterspørgslen på vores produkter, siger Anders Riis, der er pressechef for Vestas, til Ritzau Finans.

Med de ekstra ordrer, som blev annonceret om aftenen den 29. december, kom Vestas op på samlet 10.691 megawatt (MW) i annoncerede ordrer sidste år. Det overgår det tidligere rekordtal fra 2016, der lød på 10.494 MW.

Og det er tilmed fraregnet de uannoncerede ordrer i fjerde kvartal, som først offentliggøres ved årsregnskabet for 2017 den 7. februar.

Årets ordreindgang har samtidig markant overgået analytikernes forventninger, der op til regnskabet for tredje kvartal var på 10.033 megawatt for 2017 - inklusive de uannoncerede for fjerde kvartal. Det viser estimater fra Ritzau Estimates.

Her er en oversigt over de ordrer, som kom ind efter børslukketid fredag den 29. december:

Marked MW Kunde Projektnavn
Argentina 50 Aluar Aluar
USA 184 Avangrid Montague + PTC-komponentordre
USA 66 ej oplyst ej oplyst
USA 29 ej oplyst PTC-komponentordre
Canada 300 Pattern Energy Henvey Inlet
Argentina 22 Petroquimica Santa Cruz
Chile 32 Vientos de Renaico La Flor
USA 29 ej oplyst PTC-komponentordre
USA 190 ej oplyst ej oplyst
Indien 96 Watsun Infra Periyapatti
i alt 998

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier