Vestas: Oversigt over analytikernes ændringer efter skuffende kvartalsregnskab

Udgivet den 06-11-2024  |  kl. 11:49  |  

Vestas får drøje hug af børshusene som kvittering for det kvartalsregnskab, vindmøllekoncernen offentliggjorde tirsdag morgen.

Her skuffede Vestas med garantihensættelserne på 313 mio. euro mod 262 mio. euro i samme periode sidste år. Og servicedivisionen viste en noget svagere udvikling end ventet i tredje kvartal med en omsætning på 927 mio. euro mod 938 mio. euro i samme periode sidste år. Driftsresultatet, EBIT, før særlige poster dykkede desuden til 148 mio. euro fra 197 mio. euro i tredje kvartal sidste år.

Ifølge et estimat indsamlet af Vestas selv ventede analytikerne en omsætning i den del af forretningen på 970 mio. euro og et driftsresultat på 196 mio. euro.

Tirsdag faldt Vestas-aktien 12,2 pct. til 119,35 kr. på børsen i København, og onsdag fortsætter den ned med 8,3 pct. til 109,50 kr. Her menes også det amerikanske valg at spille ind, da Donald Trump står til at blive USA's næste præsident, og han har traditionelt været mindre tilhænger af den grønne energi.

Flere analytikere har efter regnskabet ændret deres anbefalinger/kursmål for aktien:

Dato Finanshus Anbefaling nu Anbefaling før Kursmål nu i kr. Kursmål før i kr.
5/11 ABG køb køb 170 190
5/11 Redburn neutral neutral 138,56 147
5/11 Morningstar køb køb 164 180
5/11 JP Morgan neutral neutral 143 151
5/11 SEB køb køb 225 245
5/11 Citi køb køb 235 270
5/11 BNP neutral neutral 145 160
5/11 Alphavalue køb køb 229 237
6/11 Carnegie køb køb 158 210
5/11 DZ Bank hold hold 130 170
6/11 Danske Bank køb køb 190 215

Kilde: Bloomberg News

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:59 GN sænker vækstprognosen for 2024
17:54 Europa/lukning: Trumps valgsejr gjorde ondt på grønne aktier og biler
17:52 GN sænker vækstprognosen for 2024
17:27 Genmabs guldæg sørger for fortsat vækst og oppræcisering
17:16 Vestas tog ugens kurslussing nummer to efter Trump-sejr
17:05 Onsdagens aktier: Grønne aktier sendt i hullet efter Trumps sejr
17:00 Onsdagens obligationer: Rentefald på vækstbekymringer efter Trump-sejr
15:40 USA/åbning: Banker og Tesla stryger til tops efter Trumps sejr
15:27 Mærsks kommende tyske partner køber 24 containerskibe for 4 mia. dollar
14:27 USA/tendens: Trump-sejr sender S&P 500 og Dow Jones på rekordjagt
14:19 Novo-aktien falder i forbindelse med telekonference for analytikere
13:47 Europa/aktier: Investorer hilser Trump-sejr velkommen med aktiestigninger
12:16 USA: Grønne energiaktier dykker i formarkedet efter Trump-sejr
12:07 Trump som præsident kan betyde færre rentenedsættelse i USA på sigt vurderer strateg
11:58 Obligationer/middag: Renten sætter sig inden tale fra Lagarde og efter Trump-sejr
11:49 Vestas: Oversigt over analytikernes ændringer efter skuffende kvartalsregnskab
11:41 Pandoras regnskab overskygges af spareplan på grund af højere priser på sølv og guld
11:33 Aktier/middag: Tro på valgsejr til Trump tynger Ørsted og Vestas i næsten fladt C25
11:11 Ambu får sænket kursmål til 125 kr. fra 140 kr. af Danske Bank efter skuffende regnskab
10:40 Tesla tromler frem i formarkedet på udsigt til Trump-sejr