Vestas Q1: Vinden blæser for alvor den rigtige vej

Udgivet den 09-05-2014  |  kl. 08:50  |  
Vestas - vindmøller på havet

Vestas kommer ud af året første kvartal med et overraskende godt resultat. For første gang siden 2009 har selskabet kunnet lande et positivt resultat i årets første tre måneder.

Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal, der blev offentliggjort fredag morgen.

Selskabet kom ud af første kvartal med et overskud på 2 mio. euro efter skat, hvilket lå langt over forventningerne, idet analytikerne havde ventet et underskud på 22 mio. euro på denne post ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans. I samme periode året havde Vestas et underskud 151 mio. euro.

Det ordinære driftsresultat, EBIT, endte i et overskud på 27 mio. kr. mod et ventet underskud på 16 mio. euro og et underskud på 122 mio. euro i første kvartal året før. Omsætningen gik også pænt frem til 1283 mio. euro., hvilket ligeledes lå et stykke over forventningen på 1166 mio. euro. Året før landede omsætningen på 1096 mio. euro.

I Vestas-ledelsen er man ikke overraskende tilfredse med resultatet.

- Som vi forventede, viste første kvartal forbedringer inden for alle vigtige områder. Dette er resultatet af en stor arbejdsindsats fra mine kollegers side, og vi forbliver fokuserede på at eksekvere på vores strategi, lønsom vækst for Vestas, siger Anders Runevad, administrerende direktør i Vestas, i en kommentar til regnskabet.

Vestas fastholder sine finansielle prognoser for 2014. Således venter Vestas stadig, at omsætningen når minimum 6 mia. euro inklusive serviceomsætningen, der ventes at vokse. EBIT-marginen før særlige poster ventes at blive "mindst" 5 pct.

De samlede investeringer ventes at blive 250 mio. euro, og for frie pengestrømme sigter vindmølleselskabet mod "mindst" 300 mio. euro.

I 2013 præsterede Vestas på de tilsvarende poster 6,1 mia. euro i omsætning, en EBIT-margin før særlige poster på 3,5 pct., investeringer på 239 mio. euro og pengestrømme på 1009 mio. euro.

Oversigt over Vestas resultater for første kvartal af 2014:

#

Mio. euro Q1 2014 Q1 2014 (e) Q1 2013 FY 2014 (e) FY 2013

-------------------------------------------------------------------

Omsætning 1283 1166 1096 6792 6084

Bruttoresultat 184 130 58 1108 896

EBIT 27 -16 -122 485 102

EBIT-margin (%) 2,1 -1,3 -11,1 7 1,7

Resultat før skat 2 -27 -151 447 -36

Resultat efter skat 2 -22 -151 331 -82

Frie pengestrømme -24 -79 -60 381 1009

Ordreindgang (i MW) 1188 942 644 5792 5964

-------------------------------------------------------------------

#

(e) = medianestimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans blandt op til 11 analytikere.

Vestas forventninger til 2014:

#

Efter Q1 2014 Ved FY 13:

--------------------------------------------------------------

Omsætning mindst 6 mia. euro mindst 6 mia. euro

EBIT-margin før s.p. mindst 5 pct mindst 5 pct.

Frie pengestrømme mindst 300 mio. euro mindst 300 mio. euro

Investeringer omkring 250 mio. omkring 250 mio.

euro euro

--------------------------------------------------------------

#

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder