Vestas/ABM: Venter fortsat momentum - kursmål hæves

Udgivet den 06-05-2014  |  kl. 12:58  |  
Vestas - vindmøller på havet_1

Vestas momentum vil fortsat understøttes kortsigtet, lyder vurderingen hos Alm. Brand Markets, der hæver sit kursmål for vindmølleproducentens aktie til 260 kr. mod tidligere 185 kr. Anbefalingen er fortsat "neutral".

Det fremgår tirsdag af en Vestas-prognose fra Alm. Brand Markets.

- Vi forventer, at momentum på flere parametre kortsigtet i 2014 vil fortsætte med at understøtte markedets positive forventninger til marginudviklingen, siger aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen i prognosen.

Hvad angår den uændrede anbefaling, forklarer Michael Friis Jørgensen, at man ikke ser værdiansættelsen være skæv nok til at hive anbefalingen nedad - på trods af, at finanshusets fair værdi-beregninger indikerer en værdi på 200-220 kr. per aktie. Til sammenligning koster en Vestas-aktie tirsdag over middag 250,6 kr.

- Vi ser dog fortsat markedets forventninger på mellemsigt til marginen være for optimistiske - på trods af at fuld udnyttelse af amerikanske rammeordrer vil understøtte dette. Vi synes ikke, at estimater tager hensyn til presset EU-markedsvækst og marginpres på emerging-markets med svage valutaer, siger Michael Friis Jørgensen.

For indeværende år anerkender Michael Friis Jørgensen, at udviklingen tegner til at læne sig op ad markedets positive holdning til den fremadrettede margin og ikke omvendt.

Analytikeren vurderer, at Vestas ordreindgang i 2014 vil være stærkt trukket af amerikanske rammeaftaler, mens en konservativ guidance kan betyde flere opjusteringer.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier