Vestas/BNEF: Kina trak pæn stigning i energiinvesteringer i Q2

Udgivet den 11-07-2012  |  kl. 16:21  |  

De globale investeringer i vedvarende energi steg pænt i andet kvartal, hvor indstrømningen af penge til nye projekter voksede med 24 pct. sammenlignet med første kvartal. Det viser en ny opgørelse fra Bloomberg New Energy Finance.

Og det var specielt kinesiske investeringer, der trak det samlede tal op. Kina kastede 18,3 mia. dollar, svarende til 111 mia. kr., efter projekter inden for vedvarende energi, hvor specielt vindkraft og solenergi vejer tungt. Det var en stigning på enorme 92 pct. i forhold til første kvartal.

Samlet set lød de globale investeringer på 59,6 mia. dollar - eller 361,6 mia. kr. - i kvartalet, og Europa stod for 20 mia. dollar, mens USA leverede investeringer for 10,2 mia. dollar. Det svarer til stigninger på henholdsvis 11 pct. og 18 pct. sammenlignet med første kvartal.

Sammenligner man med andet kvartal 2011 er billedet dog noget anderledes. Her registreredes nemlig samlede investeringer i vedvarende energi på 72,5 mia. dollar (440 mia. kr.), hvilket svarer til 18 pct. mere end i andet kvartal 2012.

Blandt de største projekter inden for vindindustrien, som har hentet finansiering i andet kvartal findes blandt andet det 270 MW store Lincs offshore wind farm-projekt ud for Englands østkyst, som er delvist ejet af Centrica (50 pct.) samt danske Dong Energy (25 pct.) og Siemens Project Ventures (25 pct.). Projektet anvender - naturligt nok - Siemens-møller.

Derudover nævnes også Flat Ridge Wind Farm-projektet i USA, hvor der er hentet finansiering til fase II i andet kvartal, samt det kinesiske projekt Guodian Shanxi Qinyuan Taiyue, hvor der ligeledes er hentet finansiering til fase II i andet kvartal.

Det forestående udløb af skatterabatordningen Production Tax Credit, PTC, i USA har ellers sat en prop i investeringerne i vindenergi, og den danske vindmølleproducent Vestas har tidligere annonceret, at op mod 1600 stillinger i USA måske må skæres væk, hvis PTC -ordningen får lov at udløbe, og at selskabet vil tage en beslutning i løbet af årets tredje kvartal.

/ritzau/FINANS

Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:13 Aktier/middag: Vestas til tops på købanbefaling fra Deutsche Bank
10:18 Olieprisen falder med udsigt til øget olieproduktion under USA's kommende finansminister
10:04 Tysk erhvervstillid dykker mere end ventet
09:37 Aarsleff får løftet kursmålet efter opjustering: Danske Bank spår stærkt momentum fortsætte
09:19 Aktier/åbning: Vestas og Bavarian går til tops i positivt marked
09:17 Commerzbank sendes i hullet: Italiensk bejler har fundet et andet opkøb
08:52 Obligationer/åbning: Tiårig rente trykkes under 2 pct. - øget tro på stor rentenedsættelse
08:20 Aktier/tendens: Stigninger i sigte - hårdt prøvede Vestas får rygklap af tysk storbank
08:20 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022
08:19 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022
08:03 ECB's cheføkonom ser en ende på den restriktive pengepolitik i 2025
07:25 Trump udpeger Scott Bessent til finansminister: "3-3-3-politik" skal sikre fremgang
07:24 Obligationer/tendens: Politisk udnævnelse sender renterne ned
07:17 Råvarer: Olieprisen lidt ned efter hektisk uge med øgede geopolitiske spændinger
07:00 Genmab får barberet kursmålet: Jefferies afventer nyt om option på Darzalex-arvtager
06:47 Asien: Bred fremgang på nær Kina efter Trumps udnævnelse af ny finansminister
06:35 Bavarian: WHO ser fortsat mpox-udbrud som en global sundhedskrise
06:34 Vestas får dugfrisk købsanbefaling af tysk storbank
06:34 COP 29 topmøde ender med milliard-mål for klimahjælp til ulande
06:32 Valuta: Dollar svækkes fra stærkeste niveau i næsten to år mod euro