Vestas/CFO: Håber at sælge flere fabrikker i år

Udgivet den 21-08-2013  |  kl. 11:18  |  

Vestas håber allerede i år at kunne lukke aftaler for frasalg af flere fabrikker som en del af sin omstrukturering og spareplan. Det fortæller finansdirektør Marika Fredriksson fra Vestas på en telekonference.

I 2012 satte selskabet gang i et storudsalg for at mindske både sine faste omkostninger og de penge, selskabet har bundet i mursten og maskineri. Det lykkedes sidste år at sælge tårnfabrikken i Varde, men det er også den eneste succes på den front, Vestas hidtil har meldt ud.

Der er dog konkrete forhandlinger i gang med potentielle købere af nogle af Vestas støberier og maskinfabrikker, afslører selskabet.

- Jeg håber, at vi kan lukke de aftaler i løbet af andet halvår, siger Marika Fredriksson oven på Vestas halvårsregnskab.

Til gengæld er køberne ikke klar til at betale helt så meget, som Vestas havde regnet med. Derfor er en række fabrikker nedskrevet med 42 mio. euro i værdi i regnskabet.

Frasalgene skal også bidrage til at reducere Vestas antal medarbejdere, så selskabet opfylder sit mål om at gå fra 17.778 ansatte i starten af i år til højst 16.000, næste gang december bliver til januar.

I andet kvartal steg Vestas medarbejdertal faktisk, fordi selskabet ansatte flere på tårnfabrikken i Pueblo i USA og øgede antallet af serviceansatte i Tyskland, men der vil ske noget i andet halvår.

- Det vil blive opvejet af yderligere fyringer, hvor vi hidtil har haft fokus på fastansatte medarbejdere (salaried, red.). Vi fortsætter desuden vores ansættelsesstop, og vi fortsætter forhandlingerne om at sælge støberier og maskinfabrikker, siger Marika Fredriksson.

Salget af fabrikker ventes at reducere medarbejderstaben med omkring 1000 ansatte, oplyser Vestas.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

14:34 Amerikansk økonomi vokser mindre end ventet
14:27 USA/tendens: Mismod frem mod åbning efter Meta-skuffelse
13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske
12:19 Obligationer/middag: Renten holder niveauet frem mod vigtige nøgletal fredag
11:54 Aktier/middag: Påfaldende dyk for Novo opvejes kun delvist af plus til "de grønne"
11:29 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året - afviser konservativ prognose
10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau