Vestas/ekspert: Krav om granskning kan blive dyrt og bøvlet
Det kan blive både meget dyrt for Vestas og irriterende for Vestas-ledelsen, hvis det belgiske konsulenthus Deminor får held til at overbevise generalforsamlingen om, at der bør iværksættes en granskning af vindmøllekoncernen. Dertil kommer, at der vil blive skrevet børshistorie. En granskning af et C20-selskab er ifølge professor i ledelse og børsretsekspert ved Copenhagen Business School, Caspar Rose, uden fortilfælde.
Han peger på, at granskningsreglen oprindeligt er tænkt som en beskyttelse af mindretalsaktionærer mod fejldispositioner, men nu i stigende grad benyttes internationalt af selskaber som Deminor for at hente skyts til erstatningssager.
- Det er en aktionærret, som benyttes af selskaber som Deminor, som er specialiseret i at finde noget snavs, hvorefter der anlægges et søgsmål på vegne af aktionærer i håb om at score en gevinst. Man graver simpelthen efter oplysninger, og finder man et eller andet, vil det blive brugt i et efterfølgende søgsmål, vurderer Caspar Rose over for Ritzau Finans.
Deminor repræsenterer en række utilfredse aktionærer, som mener, at Vestas vildledte børsmarkedet i forbindelse med overgang til nye regnskabsprincipper i 2010, og derved pådrog investorerne tab. Derfor prøver Deminor nu at få generalforsamlingen til at vedtage en granskning af ændringen af regnskabspraksis samt en undersøgelse af finansdirektør Henrik Nørremark og chef for investor relations Peter Wenzel Kruses fratræden.
Vestas kalder granskningen unødvendig og opfordrer generalforsamlingen til at stemme nej til granskningen. Og det er der ikke noget sige til, da det bliver både bøvlet og irriterende for bestyrelsen midt i arbejdet med Vestas strategi også at skulle tage stilling til granskningen. Desuden er granskningen ikke uden omkostninger.
- Det er ikke til at sætte tal på, men billigt er det i hvert fald ikke, konstaterer Caspar Rose.
Han vil trods Deminors stærkt begrænsede ejerskab på blot en aktie alligevel ikke udelukke, at det lykkes Deminor at skaffe flertal på generalforsamlingen.
- Der er ingen storaktionær i Vestas, og det, at der er spredt ejerskab, betyder, at man ikke behøver at repræsentere specielt mange aktionærer, da det ikke er så mange aktionærer, der møder op på generalforsamlingen. Det betyder, at man med en meget begrænset ejerandel, kan få trumfet nogle af de her beslutninger igennem, konstaterer han.
/ritzau/FINANS
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk