Vestas/SHB: Ordreforhåbninger bag øget kursmål

Udgivet den 22-04-2013  |  kl. 08:41  |  

Handelsbanken løfter kursmålet på Vestas-aktien til 48 kr. fra tidligere 40 kr., mens anbefalingen uændret er "akkumuler".

- Selvom 1. kvartal, rent ordremæssigt, ser ud til at blive et svagt kvartal, så forventer vi, at der vil komme mere gang i ordreindgangen i løbet af 2. kvartal, skriver Handelsbanken i sin morgenrapport.

Vestas-aktien steg fredag 3,6 pct. til 44,11 kr., efter at aktien de fire foregående dage var faldet fra 47,86 kr.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk