USA/åbning: Igen grønt på menuen efter inflationsrapport uden negative overraskelser

Udgivet den 13-11-2024  |  kl. 15:38  |  

En inflationsrapport på linje med det ventede har igen givet investorerne på de amerikanske aktiemarkeder lidt blod på tanden.

Ugens vigtigste nøgletal er landet onsdag eftermiddag i form af de amerikanske forbrugerpriser, der helt som ventet viste en acceleration i den årlige vækst til 2,6 pct. i oktober fra 2,4 pct. måneden forinden.

Det har sendt forventningerne til en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank i forbindelse med næste måneds rentemøde i vejret til 82,5 pct. fra knap 59 pct. tirsdag.

De øgede forventninger til en mere lempelige centralbank har også sendt renten på den tiårige amerikanske statsobligation ned til 4,36 pct. fra 4,43 pct. umiddelbart før opgørelsen og tirsdag aften.

Det brede S&P 500-indeks samt det teknologitunge Nasdaq-indeks åbner begge 0,1 pct. højere, og Dow Jones-indekset løftes med 0,2 pct.

Tirsdag faldt S&P 500-indekset med 0,3 pct. Dow Jones mistede 0,9 pct., mens Nasdaq tabte 0,1 pct.

Handlerne på finansmarkederne tilføjer inflationssikringer og prissætter færre rentenedsættelser næste år som følge af truslen om, at Trumps pro-vækstdagsorden kan udløse fornyet prispres.

- Vi har købt inflationsbundne obligationer med lang løbetid i USA, hvor jeg ser inflationsrisikoen som den højeste, siger Freddie Lait, partner hos Latitude Investment Management i London, i et interview med Bloomberg TV.

- Jeg ville se på Trump-sejren og tænke, at det blev mere sandsynligt, fortsætter han med henvisning til udsigten til højere inflation.

Den amerikanske statskasse er blevet ramt af udsigten til, at Trumps lovede politikker, som skattelettelser og toldsatser, kan sætte skub i prispres og tvinge den amerikanske centralbank til at holde renterne forhøjet.

SPOTIFY STIGER EFTER OPMUNTRENDE BRUGERPROGNOSE

Aktien i Spotify stiger 9,0 pct., da musiktjenesten har lagt en opmuntrende prognose for fjerde kvartal frem.

Den svenske koncern, der altså er børsnoteret i USA, regner med 665 mio. aktive månedlige brugere i sit fjerde kvartal, og det er mere end de knap 661 mio. aktive brugere, som analytikerne på Wall Street ifølge Bloomberg News regner med.

Omsætningsprognosen skuffer dog en smule og det samme gør omsætningsudviklingen i tredje kvartal.

Til gengæld hæfter analytikerne sig ved fremgangen i indtjeningsevnen i tredje kvartal, hvor bruttomarginen er steget til 31,1 fra 26,4 pct., mens 30,2 pct. var ventet på Wall Street.

Der er også spændt løfteraketter fast på aktierne i Rocket Lab USA, der løftes med 34,8 pct., efter at raketselskabet har givet en opløftende omsætningsprognose drevet af flere planlagte opsendelser af selskabets Electron-løfteraket.

Konkurrent Space X's stifter, Elon Musk, er sammen med entreprenør Vivek Ramaswamy udpeget til at lede et nyt ministerium, der sigter på at gøre regeringen mere effektiv.

Det hjælper i onsdagens marked også Elon Musks elbilselskab, Tesla, der åbner 4,1 pct. højere. Det kommer dog efter et dyk tirsdag på 6,2 pct. De fire foregående handelsdage efter valget af Donald Trump var Tesla-aktien dog også steget med godt 39 pct.

Rocket Companies dykker 9,3 pct., efter at boligudlåneren har leveret en skuffende indtægtsprognose for det igangværende kvartal.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Våbenproducenter på himmelfart i rekordpræget Stoxx 600
17:50 ECB's Holzmann: Risiko for inflation under målet er ikke et argument for rentenedsættelse
17:07 Mandagens obligationer: Rentestigning efter udsigt til øgede forsvarsudgifter
17:06 Mandagens aktier: Novo og banker drev optur på stille dag
16:18 Ørsted nye topchef køber aktier for over 500.000 kr.
15:59 Feds Harker vil fastholde renter indtil inflationen kommer tilbage på sporet
15:53 Tysk industrikoncern i kæmpestigning på udsigt til børsnotering af forsvarsforretning
15:39 Danske Bank ser 2025 blive endnu et år med dårligere afkast for danske aktier
15:38 USA/åbning: Overvægt af grønt på amerikansk lukkedag
15:25 Carlsberg varsler ændringer i bestyrelsen
14:45 Kreditbanken bekræfter ventet tilbagegang i overskuddet før skat i 2025
14:09 USA/tendens: Grøn bølge fortsætter på amerikansk fridag
13:56 Europa/aktier: Våbenproducenter og banker løftes på udsigt til øgede forsvarsudgifter
11:56 Nordea kører igen efter tekniske problemer i netbanken
11:53 Opec+ overvejer at gå imod Donald Trumps ønske: Vil udskyde løft af olieproduktion
11:35 Europa/Danske Bank: Fredshåb giver optimisme på aktiemarkedet
11:32 Nordea ramt af tekniske problemer i netbanken
11:32 Obligationer/middag: Solid rentestigning på udsigt til øgede forsvarsudgifter
11:26 Aktier/middag: Novo og bankerne driver C25 højere på stille dag
09:31 Rheinmetall anfører optur for forsvarsaktier - EU overvejer investeringer i forsvaret