Vestas/Sydbank: Ejerandel i projekter sikrer lav elpris

Udgivet den 16-05-2018  |  kl. 15:29  |  
20180516152857549_org.jpg0Vestas har indgået et partnerskab i Sverige med PKA og Vattenfall.3

Det partnerskab som Vestas har indgået sammen med Vattenfall og PKA om et 353 MW projekt er en ny, men nødvendig vej for vindmølleselskabet at gå.

Det siger aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen til Ritzau Finans.

Vestas har indgået et partnerskab med det svenske energiselskab Vattenfall og den danske pensionskasse PKA om etablering af et mølleprojekt i Sverige på 353 megawatt. Vestas kommer som led i aftalen til at levere 84 møller af typen V136-4.2 MW til projektet og bliver desuden aktionær gennem overtagelse af en ejerandel på 40 pct. i projektet. De resterende 60 pct. ejes af PKA og Vattenfall med en ligelig ejerandel på 30 pct.

- Vestas har lagt op til sådanne aftaler i selskabets strategi, der var omtalt i regnskabet for 2016, oplyser Jacob Pedersen. Han mener, at når Vestas indgår som partner, handler det om én ting - nemlig at sikre man kan levere den lavest mulige kilowattpris til kunden.

- Når Vestas går ind og er en del af finansieringen, så kan man nå længere, end man ville have kunnet uden, i en verden hvor der ikke er så meget statsstøtte mere, forklarer han.

Jacob Pedersen venter dog ikke, at Vestas vil være langsigtet ejer, når projektet er i drift.

- Det er nok en ejerandel, man forsøger at sælge, når projektet er opført, vurderer han.

Det er vigtigt at holde priserne på leveret strøm nede, da det ikke er mange steder i verden, der er statsstøtte mere. Når Vestas går ind, sikrer selskabet sig også, at projektet blev opført med Vestas-møller.

- Selv om projektet koster 350 mio. euro, og Vestas ejer 40 pct., så finansieres det ikke 100 pct. med egenkapital, så Vestas binder ikke 40 pct. af 350 mio. euro i projektet, vurderer Jacob Pedersen.

At det er muligt at indgå det samarbejde skyldes, at Vestas har en stærk balance.

- Uden den var det ikke gået at hjælpe gode nuværende og fremtidige kunder, siger han.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:52:02

 
1,95%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:52:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder