Vestjysk Bank 12 mdr.: 27 mio. kr. før skat (37 mio. kr.)

Udgivet den 22-02-2000  |  kl. 09:29  |  

København--22. februar--NetPosten--Vestjysk Bank fremlagde tirsdag sit årsregnskab, med et ordinært resultat før skat på 27,1 mio. kr. mod 37,0 mio. kr. året før. Dette giver en forrentning af bankens egenkapital på 8 pct. og nettoresultatet med 2,4 pct, hvilket er klart under bankens målsætning. Det skriver Vestjysk Bank i en årsregnskabsmeddelelse tirsdag morgen.

Netto rente- og gebyrindtægter er i 1999 på 177,4 mio. kr. mod 168,5 mio. kr. i 1998. Derudover har kursregulering af værdipapirer og valuta givet banken en samlet gevinst på 6,6 mio. kr. mod et tab i 1998 på 1,2 mio. kr.

De samlede omkostninger, excl. af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver, er på 108,1 mio. kr. mod 104,6 mio. kr. i 1998, hvilket betegnes som en moderat stigning, specielt set i lyset af, de overenskomstmæssige lønstigninger på 2,9 pct. og at banken i 1999 forøgede medarbejderstaben med 4 ansatte.

Samtidig er nettoresultatet påvirket negativt med et beløb på 12,5 mio. kr., som en konsekvens af en forhøjelse af bankens skattepligtige indkomst for 1995. Baggrunden er, at Told og Skat har underkendt bankens fortolkning af reglerne for beskatning af værditilvæksten i et datterselskab, som Vestjysk Bank havde i Luxembourg i årene1992-1995. Banken har dog påklaget afgørelsen til Landsskatteretten, som endnu ikke er kommet med en afgørelse.

Årets tab og hensættelser på debitorer beløber sig til 47,1 mio. kr. mod 27,9 mio. kr. i 1998. Den markante stigning skyldes bl.a. en ændring af bankens hensættelsespolitik.

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at udbyttet for 1999 fastsættes til 8 pct. mod 12 pct. i 1998.

Banken anlægger et optimistisk syn på år 2000 med forventning om et resultat før skat på 45 mio. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport