Vilde lejligheder til over 10 millioner: Her er køberens profil

Udgivet den 09-02-2019  |  kl. 06:00  |  

Er du en af dem, der drømmer om at vide, hvordan det er at bo i en ejerlejlighed til et tocifret millionbeløb, så er du måske også en af dem, der elsker at bladre i boliger for at se, hvordan de rige bor? Drømmene er det brændstof, der får tusindvis af brugere til hver dag at surfe boliger på Boligsiden.dk. Det dyre og eksklusive fascinerer mange af os i en sådan grad, at boligsøgning er blevet en folkesport.

Det er dog de færreste købere, der kan være med, når prisen stiger til mere end 10 millioner kroner. Derfor er det også logisk, at de 124 ejerlejligheder, der er til salg lige nu i den priskategori, blot fylder to procent af det samlede marked for ejerlejligheder. Og det er ligeledes logisk, at beliggenheden er centreret omkring hovedstaden.

"70 procent af de dyre ejerlejligheder i udbud ligger i København, mens resten er fordelt på kommuner i Nordsjælland samt Aarhus, Odense, Aalborg, Vejle og Silkeborg. Det er lækre lejligheder, der ikke blot tåler et kig for interesserede købere, men som også kan inspirere dig, der er på jagt efter noget i en anden priskategori. Det kan være en lækker køkkenløsning eller en ny måde at tænke soveværelsets indretning," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Købere med fuld fart på karrieren

Idet de dyre lejligheder blot fylder en flig af det samlede lejlighedsmarked, henvender de sig naturligvis også til et relativt smalt købersegment. Lone Bøegh Henriksen, der er CEO for home Lone Bøegh Henriksen A/S, og blandt andet har en række dyre ejerlejligheder til salg på Tuborg Strand i Hellerup, forklarer her, hvilke købere de ofte møder.

"Det er købere med god økonomi, der typisk har en lang videregående uddannelse. De er ressourcestærke erhvervsdrivende i ledende stillinger, der skal have god plads til dem selv og familien. For eksempel har vi lige solgt tre lejligheder i samme bygning til et par, der selv skulle bo i den ene og som købte de to andre til deres store børn," siger Lone Bøegh Henriksen og fortsætter:

"Vi ser også en hel del 30-40 årige, der har fuld fart på karrieren, og som har penge med fra nogle gode handler med andre ejerboliger. Nogle der har investeret i ejendomshandel og scoret en stor gevinst. Desuden er der en del vidensmedarbejdere, der kommer til Danmark fra alle egne af verden for at bo og arbejde i nogle af landets store virksomheder."

Unikke boliger til unikke kunder

De købere, der sætter deres underskrifter på de store ejerlejlighedshandler, er altså både forskellige og relativt ens. Men fælles for dem er, at de ikke gider stå på venteliste i et køberkartotek, understreger Lone Bøegh Henriksen. Det er kunder, der ved, hvad de vil have.

"Lige nu oplever vi, at der er stor interesse for luksus og unikke boliger, så når vi sætter gang i et projekt i Nordhavn, så er det de dyreste lejligheder, der bliver reserveret først. Det passer godt på profilen på den her type købere. De opfatter sig selv som unikke, og de har høje forventninger til vores service. Vi er til stede, når de har tid – og det er også om aftenen og i weekenderne.”

Herunder kan du se et udvalg af de unikke ejerlejligheder, der er til salg i Danmark lige nu. Vil du se hele listen af ejerlejligheder til 10 millioner kroner og derover, kan du klikke dig ind her.

Her er 11 ejerlejligheder til over 10 millioner kroner:

Nyhavn 38, 5. tv, 1051 København K

Kontantpris: 21.000.000 kr.
M²-pris: 70.946 kr.
Se bolig

Odeons Kvarter 21, 16., 5000 Odense C

Kontantpris: 20.000.000 kr.
M²-pris: 65.359 kr.
Se bolig

Dyrehavevej 38, 2930 Klampenborg

Kontantpris: 20.000.000 kr.
M²-pris: 86.207 kr.
Se bolig

Hambros Alle 21, 2900 Hellerup

Kontantpris: 17.000.000 kr.
M²-pris: 60.932 kr.
Se bolig

Havneøen 9, 9., 7100 Vejle

Kontantpris: 16.000.000 kr.
M²-pris: 39.801 kr.
Se bolig

Christiansgave 54, 2960 Rungsted Kyst

Kontantpris: 15.995.000 kr.
M²-pris: 70.154 kr.
Se bolig

Bernhardt Jensens Boulevard 87, 10., 8000 Aarhus C

Kontantpris: 14.500.000 kr.
M²-pris: 45.455 kr.
Se bolig

Beddingen 10, 10. j, 9000 Aalborg

Kontantpris: 13.999.000 kr.
M²-pris: 60.602 kr.
Se bolig

Skodsborgparken 62, 4. th, 2942 Skodsborg

Kontantpris: 13.500.000 kr.
M²-pris: 65.854 kr.
Se bolig

Thorvaldsensvej 3, 2., 1871 Frederiksberg C

Kontantpris: 11.995.000 kr.
M²-pris: 56.051 kr.
Se bolig

Christian 8.s Vej 41, 4. 5, 8600 Silkeborg

Kontantpris: 11.500.000 kr.
M²-pris: 45.098 kr.
Se bolig

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

13:10 Mærsk stiger efter droppet bud på DB Schenker: Fjerner risiko for at købe klods om benet
13:04 Europa/aktier: Fransk valgrus sender aktier op - danske aktier i toppen af Europa
12:55 Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod tyske inflationstal
11:37 Gubra-aktie banker op med over 17 pct. efter fedmenyt
11:28 Aktier/middag: Fransk valgresultat får smilet frem - Zealand i rekord
10:56 Matas sendes i vejret efter positiv kommentar fra svensk avis
10:39 Scandinavian Tobacco Group gennemfører opkøb af Mac Baren
10:07 Tyskland: Inflationen i vigtig delstat aftog i juni
10:05 Alm. Brands topchef om frasalg af energiforretning: Er overmådeligt godt tilfreds med salgsprisen
09:41 Topdanmark får løftet anbefaling og kursmål hos Autonomous efter købsbud fra Sampo
09:26 Freetrailer sætter punktum for rekordpræget regnskabsår
09:15 Alm. Brand sælger forretningsdel til norsk køber for 1,6 mia. kr.
09:10 Aktier/åbning: Fransk valgresultat sikrer fuld grøn plade i C25
08:51 Obligationer/åbning: Renten brager op og følger retningen fra USA
08:23 Aktier/tendens: Vestas til eksamen efter kvartalsafslutning i ventet grøn start
07:58 Gubra-partner starter indledende studier med vægttabsmiddel
07:44 Vestas leverer "tilnærmelsesvis acceptabel" ordreindgang i andet kvartal mener Sydbank
07:39 GN får skåret kursmålet hos amerikansk storbank
07:36 Boeing køber underleverandør i milliardhandel