Vindmølleordrer i Europa steg 11 pct. i første halvår: Elnettet er hovedflaskehalsen

Udgivet den 12-09-2024  |  kl. 11:42  |  
Arkiv: Foto

Der blev i Europa i første halvår bestilt vindmøller med en samlet kapacitet på 9,4 gigawatt svarende til en vækst på 11 pct. fra samme periode sidste år.

Det viser data fra brancheforeningen Wind Europe.

De 9,4 gigawatt fordeler sig med 7,4 gigawatt på landmøller og 2,1 gigawatt på havmøller.

I løbet af halvåret blev der i Europa opstillet vindmøller med en samlet kapacitet på 6,4 gigawatt, hvoraf landmøller tegnede sig for 83 pct. af den nye kapacitet.

Ifølge Wind Europe skal der dog mere fart på for at nå målsætningerne.

- Vindmølleordrerne steg i forhold til året før, og auktionsmængderne er stærke. Men flaskehalse i elnettet forsinker projekter. Og det er en udfordring lige nu at få store nye investeringer igennem.

- Der er brug for yderligere forbedringer i auktionsdesignet. Forholdene omkring at opnå tilladelser bliver bedre, men ikke alle steder endnu. Og der er brug for havneinvesteringer, skriver Wind Europe.

Europæiske regeringer tildelte i første halvår 19,7 gigawatt ny vindenergikapacitet igennem auktioner. Det svarer til 72 pct. af, hvad der blev auktioneret i hele 2023.

I Europa er der nu en opsat vindenergikapacitet på 278 gigawatt, mens tallet for EU er på 225 gigawatt.

EU ventes at etablere 22 gigawatt nye vindmølleparker årligt fra 2024 til 2030, men der er behov for at opføre 33 gigawatt årligt for at nå målsætningerne, skriver Wind Europe.

- Den største flaskehals er nu i elnettet. Nye forbindelser bliver ikke bygget eller tilladt hurtigt nok. Der er ofte begrænsninger i tilgængeligheden af netudstyr, skriver Wind Europe.

I forhold til "permitting", peges på fortsatte problemer i mange lande, men her synes Tyskland at være duks, da landet har gjort "store fremskridt" med at implementere nye EU-regler, der speeder processerne op.

- Men de fleste regeringer har stadig ikke implementeret dem, konstaterer Wind Europe.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:26 Ørsted OVERBLIK Q3: Indtjeningsoverraskelse drevet af tilbageførte hensættelser
09:20 Aktier/åbning: Regnskaber på stribe får negativ modtagelse og giver dybrød start
09:05 Boozts bundlinje skrumper trods vækst i omsætning og kunder
08:53 Coloplast-topchef får lavere lønpakke efter mindre bonus
08:45 Obligationer/åbning: Renter åbner i ro - investorerne afventer amerikansk præsidentvalg
08:40 Vestas OVERBLIK: Garantihensættelser og pres på serviceindtjening trækker ned
08:39 Aktier/tendens: Regnskabssæson i højt gear med Coloplast, ISS, Ørsted og Vestas
08:20 Ørsted tjener markant flere penge end ventet
08:17 Ørsted skruer på forventninger: Venter lavere investeringer og hæver bunden for indtjening
08:08 Ørsted skruer på forventninger: Venter lavere investeringer og hæver bunden for indtjening
08:05 Vestas ordrebog når rekordniveau - ordreindgang flugter med det ventede
07:57 Vestas indtjening er skuffende i kvartal med flere garantihensættelser
07:47 Coloplast venter organisk vækst og indtjeningsgrad i nyt regnskabsår på niveau med seneste år
07:45 Coloplast leverer positiv overraskelse for omsætning og indtjening
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger forud for det amerikanske valg
07:20 Coloplast udvider ledelsesteamet som led i strategi
07:13 Obligationer/tendens: Amerikansk præsidentvalg bænker investorerne
07:04 Investeringsøkonom: Skuffende regnskab kan næppe undgå at blive bemærket
06:48 Asien: Stærke kinesiske data overskygger usikkerhed om amerikansk præsidentvalg
06:44 DSV kan stå med klimaregning fra opkøbet af DB Schenker