Vingeproducent ramt på produktiviteten: Ustabile markeder i Europa rammer os hårdt

Udgivet den 22-03-2024  |  kl. 08:11  |  
Arkiv: Foto

En lav kapacitetsudnyttelse og ustabile markedsforhold går hårdt ud over produktiviteten hos de europæiske vindmøllefabrikanter.

Det mærker blandt andet vingeproducenten LM Wind Power, hvis administrerende direktør, Hanif Mashal, opfordrer til at anskue industriens produktionsbase på samme vis som infrastruktur.

- Den største udfordring i Europa er udnyttelsen af fabrikkerne. Vores produktivitet er betydeligt reduceret som følge af den lave udnyttelse, sagde Hanif Mashal på en vindmøllekonference i Bilbao i Spanien.

I en paneldebat havde chefen for den tyske vindmølleproducent Nordex, José Luis Blanco, talt om halvtomme fabrikker i Europa, men udnyttelsen af LM Winds produktionslinjer i Europa ligger endnu lavere end det, lod Hanif Mashal forstå.

Han nævnte også et eksempel med produktiviteten på en fabrik i Indien sammenlignet med en tilsvarende i Europa.

- På fabrikken i Indien får vi 20 pct. mere produktivitet fra en produktionslinje som minimum sammenlignet med fabrikken i Europa. Det er fordi, vi i Europa kører "start, stop, start, stop". Det er det, som ærligt talt rammer os hårdest, siger Hanif Mashal.

For at fastholde konkurrencekraften og kunne levere den krævede produktivitet mener han, at produktionsbasen i Europa bør blive beskyttet - på samme vis som er gældende for infrastruktur.

- Regeringer i Europa er nødt til at se den industrielle produktionsbase i Europa som en infrastrukturbase og understøtte den, så vi kan fortsætte med at levere på efterspørgslen, siger Hanif Mashal.

LM Wind Power er ejet af amerikanske GE, men startede i 1940 i Lunderskov under navnet Lunderskov Møbelfabrik.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed
10:19 FLSmidth foreslår Mads Nipper som ny bestyrelsesformand
09:18 Zealand Pharma bankes i bund på børsen efter FDA-afvisning - aktionærer taber 5,3 mia. kr.
09:14 Aktier/åbning: Zealand Pharma falder tungt efter FDA-afvisning i rødt C25
09:11 Zealand Pharma bankes i bund på børsen efter FDA-afvisning
08:52 Obligationer/åbning: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
08:23 DNB sænker sin værdiansættelse af Zealand Pharmas Glepaglutid efter FDA-afvisning
08:13 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for fjerde uge i træk
08:12 Væksten i dansk økonomi i tredje kvartal nedrevideret
08:09 Råvarer: Oliepriserne falder på styrket dollar og stagnerende kinesisk efterspørgsel
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for fjerde uge i træk
07:59 Zealand Pharmas aktiekurs kan blive trykket af nye datakrav spår Nordnet
07:50 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus efter amerikansk afvisning i ventet rødt marked
07:36 Per Aarsleff får hævet kursmål efter regnskab
07:25 Vægttab med Novos Cagrisema på 25 pct. eller mere kan give kursraket spår Nordnet