Virus-problem var en storm i et glas vand

Udgivet den 06-03-2002  |  kl. 14:29  |  

Den stort opsatte nyhed fra et mindre anti-virus firma omkring Jubiis virus-problemer viser sig at være en storm i et glas vand.

Jubii's gratis postløsning har ikke noget sikkerhedsproblem. Tværtimod indeholder løsningen modsat de fleste konkurrenters en virusscan på de udgående mails.

En mindre opsætningsfejl, gjorde blot at Jubii's virusscan indtil i mandags kun advarede om evt. vedhæftet virus, men ikke fik den frasorteret.

Vira kan ikke spredes via Jubii´s freemailløsning. Videregivelse af virus kunne kun ske fra eén bruger til eén anden og kun hvis brugeren aktivt valgte at vedhæfte virus, og modtageren valgte at ignorere virusadvarslen og alligevel åbne det vedhæftede.

Siden i mandags har den lille fejl været rettet, og evt. vira bliver nu opfanget og frasorteret. Problemet var altså allerede væk, da artiklen blev bragt i tirsdags.

Denne lille opsætyningsfejl har kun vedrørt freemail-løsningen.

Udgivet af: NPinvestordk