VT Holding 6 mdr: Primær drift 74,0 mio kr (117,4 mio)

Udgivet den 23-08-2001  |  kl. 11:11  |  

Investerings- og udviklingsselskabet VT Holding fik i årets første seks måneder et resultat af primær drift på 74,0 mio. kr., en nedgang fra 117,4 mio. kr. i første halvår 2000, fremgår det torsdag af halvårsrapporten.

Det lavere resultat skyldes primært udviklingen i SDC DanDisc, hvor vanskelige markedsforhold har betydet lavere afsætning og priser. Herudover har det primære resultat i Skako udviklet sig negativt.

Nettoomsætningen faldt til 1680 mio. kr. fra 1729 mio. kr. Resultat pr. aktie (EPS) faldt til 32,5 kr. fra 21,7 kr.

Selskabet fastholder sine forventninger til 2001 om en vækst i det primære driftsresultat på mellem nul og fem pct. i forhold til de 203,9 mio. kr. i 2000.

- Samtidig må understreges, at resultatudviklingen i SDC DanDisc er behæftet med betydelig usikkerhed pga. branchens aktuelle krise, ligesom den generelle konjunktursituation medfører øget usikkerhed, hedder det i rapporten.

VT Holding ejer godt 60 pct. af aktiekapitalen i SDC DanDisc.

Udgivet af: NPinvestordk