Waigel: Vækst alene sænker ikke arbejdsløsheden
Den tyske finansminister Theo Waigel slog på dagens økonomi- og finansministermøde i Bruxelles fast, at vækst alene ikke sænker arbejdsløsheden, men at der skal en strukturreform af arbejdsmarkedet til. Det skriver nyhedsbureauet AFX.
- Accellererende vækst i EU vil styrke mulighederne for jobskabelse, men i mange lande vil det ikke være nok for at øge beskæftigelsen. Øget fleksibilitet er krævet, sagde Waigel.
Waigel opfordrede samtidig til, at EU-landene påbegyndte en samordning af deres skattesystemer, selvom han ikke ville udelukke en vis konkurrence mellem de nationale skattesystemer. Han talte således om et fælles moms-system baseret på varens produktionsland.