Walmart stopper salg af e-cigaretter efter flere dødsfald- NY
Den store amerikanske supermarkedskæde Walmart har besluttet sig for at indstille salget af e-cigaretter.
Det oplyser kæden fredag i en udtalelse ifølge det amerikanske medie CNBC.
- På grund af øget og mere kompleks føderal, statslig og lokal regulering og på grund af usikkerhed om e-cigaretter så planlægger vi at indstille salget af elektroniske produkter med nikotin, lyder det fra Walmart.
Der er den seneste tid kommet stor fokus på e-cigaretter i USA.
Syv personer har mistet livet, og 530 personer har fået lungerelaterede sygdomme, der mistænktes at være forårsaget af e-cigaretter. Det oplyser USA's sundhedsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det har blandt andet fået USA's præsident Donald Trumps administration til at se på at skærpe reglerne for salg af e-cigaretter.
/ritzau/
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›