WDH tager fortsat terræn hos veteraner - GN falder tilbage igen

Udgivet den 12-09-2018  |  kl. 06:34  |  

William Demant Holding fortsatte i august sin fremdrift hos den offentlige amerikanske salgskanal Veterans Affairs (VA), der tilpasser høreapparater til militærveteraner.

Dermed konsoliderede det danske selskab sig som den næststørste leverandør i kanalen, mens GN Hearing, der tidligere længe indtog den position, omvendt igen tabte terræn.

Målt på antallet af solgte enheder voksede William Demants markedsandel hos VA til 19,7 pct. i august fra 18,9 pct. i juli.

GN Hearings markedsandel faldt samtidig til 16,8 pct. fra 17,0 pct. måneden før.

GN's markedsandel hos VA toppede i slutningen af sidste år i knap 22 pct., men siden har selskabet fået stor konkurrence af produkter med tilbud om genopladelige batterier, hvilket har gjort stort indhug i andelen af markedet.

GN Hearing satser selv på at vinde noget af det tabte tilbage fra november, når selskabets nyeste produkt, Resound Linx Quattro, lanceres hos VA - også med muligheden for genopladelige batterier.

Den største spiller hos VA er fortsat schweiziske Sonova, der også tæller som verdens største høreapparatproducent. Men også hos schweizerne, der tidligere har haft en markedsandel på omkring 45 pct., gik andelen igen tilbage i august.

Sonova, der sælger produkter fra sit hovedbrand, Phonak, hos VA, måtte se markedsandelen målt på antal solgte enheder falde til 34,6 pct. i august fra 36 pct. måneden før.

For det privatejede danske selskab Widex var august også en skidt måned hos VA, hvor selskabet er den klart mindste aktør.

Widex' markedsandel faldt således til 0,9 pct. fra 1,4 pct. måneden før.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,34%
 
16/05/19

 
6,11%
 
16/05/19

 
5,48%
 
16/05/19

 
4,19%
 
16/05/19

 
1,00%
 
16/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder