William Demant Holding A/S: Forløb af generalforsamling

Udgivet den 27-03-2017  |  kl. 17:29  |  

Selskabsmeddelelse nr. 2017-04                                                 27. marts 2017
Afholdelse af ordinær generalforsamling

William Demant Holding A/S har i dag afholdt ordinær generalforsamling på selskabets adresse, Kongebakken 9, 2765 Smørum, hvor alle bestyrelsens forslag blev vedtaget af generalforsamlingen. Dette medførte blandt andet følgende beslutninger:

At selskabets årsrapport for 2016 blev godkendt, og at hele årets overskud, DKK 1.115 mio., overføres til selskabets reserver. At bestyrelsens vederlag for det indeværende regnskabsår blev godkendt. At Peter Foss, Niels B. Christiansen, Benedikte Leroy og Lars Rasmussen blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer, og at Niels Jacobsen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem. At selskabets revisionsfirma, Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev genvalgt. At selskabets aktiekapital nedsættes med nominelt DKK 1.423.110 svarende til selskabets beholdning af egne aktier pr. 27. februar 2017. Beholdningen af egne aktier er erhvervet som led i selskabets aktietilbagekøb i 2016 og 2017. Som konsekvens af kapitalnedsættelsen ændres vedtægternes pkt. 4.1 senest fire uger efter udløbet af fristen for kreditorers anmeldelse af krav, således at det herefter af pkt. 4.1 vil fremgå, at selskabets aktiekapital udgør DKK 51.793.255. At bestyrelsen blev bemyndiget til indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier med en pålydende værdi af indtil 10 % af aktiekapitalen. At selskabets vedtægter blev ændret, således at stemmesedler ikke nødvendigvis udleveres sammen med adgangskort.

I sin beretning redegjorde bestyrelsens formand, Lars Nørby Johansen, for koncernens udvikling i 2016. Han sagde blandt andet:

2016 var et særligt godt år, og det er med både glæde og tilfredshed, at bestyrelsen ser tilbage på året, der gik.

Vores kerneforretning - udvikling, produktion og engrossalg af høreapparater - kom ud af året med en høj organisk vækst i omsætningen. Det skyldes primært lanceringen af Oticons høreapparat Opn i juni 2016. Opn har nu været på markedet i over et halvt år, og undersøgelser viser, at vi har at gøre med et banebrydende produkt, som giver en langt bedre høreoplevelse. Vi forventer, at Opn også fremadrettet vil hjælpe os med at vinde markedsandele.

Grundlaget og præmisserne for at være i hearing healthcare er på plads. Vi dækker bredt, og vi har betydelige markedsandele på de fleste områder. Og vi står derfor ganske unikt i forhold til vores konkurrenter inden for hearing healthcare. Vi er i kraft af både vores investeringer og vores DNA en højteknologisk, innovativ virksomhed, der er tæt på kunderne og brugerne i alle dele af forretningen. Dette grundlag er centralt for at skabe vækst, hvilket også kræver, at vi udvikler og forbedrer os på tværs af koncernen. Det gør vi gennem skarpt fokus på synergier og gennem en række strategiske tiltag.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Niels B. Christiansen som formand og Niels Jacobsen som næstformand.

* * * * * * *

Yderligere information:
Adm. direktør Niels Jacobsen
Telefon +45 3917 7300
www.demant.com
Øvrige kontaktpersoner:
CFO René Schneider
IR-chef Søren B. Andersson
IR Officer Mathias Holten Møller

2017-04 Afholdelse af generalforsamling


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: William Demant Holding A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:18 Aktier/åbning: Trygs rekordresultat trumfer Jyske Banks opjustering i grøn handelsstart
09:01 Jyske Bank fortsætter bankernes stime af opjusteringer
08:52 Jyske Bank fortsætter bankernes stime af opjusteringer
08:41 Ørsted sætter sol- og batterilagringsprojekt i drift i USA
08:39 Obligationer/åbning: Renten tager en mindre puster forud for amerikanske producentpriser
08:24 Tryg-topchef glad for godt tredje kvartal med "rigtigt miks"
08:14 Mærsks asiatiske konkurrenter har mestendels medvind fredag
08:08 Tryg lander rekordresultat i tredje kvartal
08:01 Tryg mangler kun aktetilbagekøbsprogram for at få topkarakter vurderer Nordnet
07:30 Tesla endelig klar med prototype på selvkørende taxa - men ikke mange detaljer
07:27 NNIT får sat kursmålet op af finanshuset ABG
07:21 Aktier/tendens: Tryg skyder gang i regnskabssæsonen på ventet grøn dag
07:13 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod anden ugentlige stigning i træk
06:47 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation fordøjes - producentpriser venter i eftermiddag
06:42 Asien: Plus i Tokyo men minus i Shanghai op til kinesisk finanspolitisk briefing
06:35 Feds Bostic er klar til at springe rentenedsættelse over i år
06:35 Fransk regering klar med heftige besparelser og øget skat - kan ramme aktiemarkedet
06:34 Finanshus skærer Genmabs kursmål med 16 pct. - ser dog fortsat potentiale i aktien
06:32 Valuta: Marginal dollarretræte efter divergerende data
06:32 Asien: Plus i Tokyo men minus i Shanghai op til kinesisk finanspolitisk briefing