Zealand Pharma indleder samarbejde med Alexion
Zealand Pharma indleder et samarbejde med amerikanske Alexion om at opdage og udvikle nye peptid-baserede lægemidler.
Det oplyser selskabet onsdag middag til fondsbørsen.
Zealand Pharma modtager 25 mio. dollar i upfront betaling for samarbejdet samt aktieinvesteringer for 15 mio. dollar, fremgår det endvidere af meddelelsen.
Ydermere kan samarbejdet kaste milepæls- og royaltybetalinger på op mod 610 mio. dollar af sig, oplyser Zealand Pharma.
Aktien i Zealand Pharma reagerer positivt på nyheden og stiger 1,3 pct. til 108 kr.
/ritzau/FINANS
Tags: Shares❯