Zealand Pharma indleder samarbejde med Alexion

Udgivet den 20-03-2019  |  kl. 12:15  |  

Zealand Pharma indleder et samarbejde med amerikanske Alexion om at opdage og udvikle nye peptid-baserede lægemidler.

Det oplyser selskabet onsdag middag til fondsbørsen.

Zealand Pharma modtager 25 mio. dollar i upfront betaling for samarbejdet samt aktieinvesteringer for 15 mio. dollar, fremgår det endvidere af meddelelsen.

Ydermere kan samarbejdet kaste milepæls- og royaltybetalinger på op mod 495 mio. dollar af sig, oplyser Zealand Pharma.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Shares❯