Zealand Pharma: Positive resultater med Lyxumia

Udgivet den 26-06-2011  |  kl. 08:59  |  

Zealand Pharma meddeler, at selskabets samarbejdspartner Sanofi har offentliggjort yderligere positive data fra fire studier med Lyxumia® (lixisenatide), en GLP-1 analog til én gang daglig dosering, som er ved at afslutte klinisk fase III udvikling til behandling af patienter med type 2-diabetes. Lixisenatide er opfundet af Zealand Pharma, og de globale rettigheder er licenseret til Sanofi.

De omtalte data præsenteres på den videnskabelige del af den amerikanske diabetes forenings 71. årsmøde (American Diabetes Association (ADA)'s 71st Annual Scientific Sessions) i San Diego, Californien, og omfatter de samlede resultater fra GetGoal-X og GetGoal-L Asia, to kliniske fase III studier under GetGoal-programmet med Lyxumia® til behandling af patienter med type 2-diabetes, som ikke har fået tilstrækkelig behandling med tabletter eller med basal insulin alene. Topline-resultater fra de to studier blev offentliggjort i henholdsvis september 2010 og februar 2011.

I en kommentar til denne meddelelse udtaler Zealand Pharmas administrerende direktør David Solomon:

- Det glæder os, at vores samarbejdspartner Sanofi har ført Lyxumia® succesfuldt frem til afslutningen af fase III og nu præsenterer yderligere fire sæt med positive studieresultater på den amerikanske diabetesforenings 2011 årsmøde. Resultaterne understreger igen det store potentiale, der ligger i Lyxumia® som en effektiv og sikker behandling af type 2-diabetes. Vi er utroligt glade for, at programmet skrider så godt frem.

- Lixisenatide til én gang daglig dosering viste behandlingseffekt med hensyn til blodsukkerregulering og opfyldte målet om ikke-inferiør effekt efter 24 ugers behandling i et direkte sammenligningsstudie med exenatide til to gange daglig dosering, udtaler Julio Rosenstock, MD, direktør for Dallas Diabetes and Endocrine Center ved Medical City Dallas og lead investigator i GetGoal-X studiet;

Under licensaftalen mellem Zealand Pharma og Sanofi udvikler Sanofi Lyxumia® (lixisenatide) som både monoterapi i GetGoal fase III-programmet og i en kombination med Lantus®, der er det bedst sælgende insulinprodukt på globalt plan. Zealand Pharma er berettiget til at modtage yderligere milepælsbetalinger på op til 235 mio. EUR samt tocifrede royalties af det globale salg af lixisenatide som monoterapi samt af kombinationsprodukter, der indeholder lixisenatide.

De resultater, der præsenteres for Lyxumia® på den amerikanske diabetesforenings årsmøde ændrer hverken Zealand Pharmas forventning om i 2011 at modtage i alt 150 mio. kr. (20 mio. EUR) i omsætning og andre indtægter under aftalen med Boehringer Ingelheim eller selskabets forventning om totale driftsomkostninger på 170 mio. kr. (23 mio. EUR) for helåret

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 Asien: Politisk usikkerhed får investorer til at holde sig tilbage
06:32 Valuta: Pres fra stigende renter sender dollar på fortsat himmelflugt
06:32 USA/T-bond: Rentestilstand trods store udsving tirsdag
06:32 USA/lukning: Aktier rettede sig til beskedent fald - trukket op af Microsoft
06:30 Kalender med link - onsdag den 23. oktober
17:53 Europa/aktier: SAP og DNB lyste op i rentetynget marked
17:46 Grønlandsbanken opjusterer forventningerne til 2024 for anden gang
17:03 Tirsdagens aktier: Mærsk faldt trods opjustering i rødt rentepresset marked
17:01 Tirsdagens obligationer: Renter fortsatte op på dag spækket med centralbanktaler
16:56 ECB-chef Lagarde: Flere rentenedsættelser på vej men tempoet er ikke fastlagt
16:08 ECB's Centeno ser risiko for at inflationen rammer for lavt
15:46 USA/åbning: GM lægger godt fra land i ellers surt marked i New York
15:25 IMF sænker sin prognose for den globale vækst i 2025
15:11 Kinas vækst skrumper og told truer - men Mærsk-chef tror ikke på mindre havneaktivitet
14:49 Verizons overskud skrumper efter dyr sparerunde - aktien sendes ned i formarkedet
14:47 USA/tendens: Sur stemning ser ud til at komme til at præge dagens aktieåbning i New York
14:44 Lundbeck må fortsat forsvare sig i bedragerisag i USA
13:56 Pandora: Sølvprisen fortsætter opturen til det højeste niveau i 11 år
13:18 Kinesisk smykkekoncern ramt hårdt af rekordhøj guldpris
13:10 Europa/aktier: Den sure stemning har taget fat trods pæne regnskaber