Alm. Brand Bank - Markedskommentar

Udgivet den 21-04-2004  |  kl. 09:20  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Bank dagens kommentarer til markedet:
Aktier:
En generel positiv dag for europæiske aktier med kursstigninger på typisk 1% kunne ikke fortsætte på de amerikanske børser. Efter en stille start faldt markedet på udsigten til stigende renter, og igen var det primært teknologi-aktier der faldt mest. Efter lukketid offentliggjorde Motorola dog et ganske flot regnskab. I dag forventes regnskabstal fra bl.a. Ringkjøbing Landbobank, First Investment Partner, SmallCap Danmark, Qualcomm, Coca Cola, Ford, SBC Communications, Electrolux. Vestas afholder i dag generalforsamling. Tendensen forventes at være afventende og med en pil nedad.

Obligationer
Tirsdagens obligationsmarked startede med et fald på 0,2 kurspoint som følge af stigende nervøsitet forud for en række taler fra amerikanske centralbankfolk i ugens løb. Tirsdag formiddag blev det tyske ZEW-indeks dog offentliggjort, og det viste et voldsomt fald i investor confidence, og blev dermed blot endnu et led i en lang kæde at nedslående rapporter om tilstanden i den tyske økonomi. Så europæisk renteforhøjelse synes at være langt væk om end inflationen stadig synes at være på vej opad i flere europæiske lande. Senere tirsdag bemærkede FED-medlem McTeer at den amerikanske rente stadig ville være lav og stimulerende for økonomien, selvom den blev hævet fra det nuværende niveau på bare 1%. Og dermed blev markedets nervøsitet i nogen grad bekræftet. I aftes talte centralbankchef Greenspan, og han erklærede deflationstruslen for overvundet og så tegn på at virksomhederne genvinder pricing-power, dvs. evnen til selv at fastsætte deres marginaler. Denne evne har længe været sat ud af kraft som følge af lav efterspørgsel og høj konkurrence. Det forekommer dermed nærliggende, at FED på sit næste møde den 4. maj vil ændre bias i retning af renteforhøjelse, og bundfuturen åbner dermed i kurs 113,9 her til morgen, et fald på 0,3 point siden gårsdagens lukning. Greenspan bemærkede dog at det kun er små stigninger i inflationen han kan få øje på eftersom der ingen tegn er på løninflation. Han bemærkede at lønudgiften pr. produceret enhed fortsat aftager. Endelig blev ABC-MoneyNews ugentlige tillidsundersøgelse offentliggjort i går, og den viste en forværring fra -14 til -17, så ingen tegn på styrkelse af økonomien fra den kant. Og aktiemarkedet falder fortsat som følge af bekymring for en højere rente og dermed højere udgifter for selskaberne. Markedet afventer Beige Book fra USA i dag og en ny redegørelse fra Greenspan.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

19:19 KORR: Torsdagens aktier: Revanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:49 Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked
17:06 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens obligationer: Renteoptur gik i sig selv igen før rentemelding fra USA
16:24 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
16:13 Asetek styrtdykker på børsen ved udsigt til kapitaforhøjelse
15:41 Flere britiske rentenedsættelser i vente, mener Sydbank - men ro i december
15:39 USA/åbning: Fortsatte stigninger i mere afdæmpet marked før Fed-melding
14:28 USA/tendens: Aktiefesten efter Trumps sejr ses fortsætte forud for rentemelding
13:18 Bank of England sænker renten for anden gang i år
13:09 Europa/aktier: It og materialer fører an i europæisk aktieoptur
13:03 Bank of England sænker renten 25 basispoint
12:27 Obligationer/middag: Politisk kaos i Tyskland sender renterne opad
12:03 Alm. Brand Group vinder markedsandele i Privat - har sagt farvel til kunder i Erhverv
11:56 Aktier/middag: Regnskabstrekløver trækker C25 i vejret mens Novo tynger
10:56 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
10:40 Novo fortsætter ned - kommentarer om 2025 spøger
10:14 Vestas og fransk NKT-konkurrent sænket til "underperform" af finansgigant efter Trump-sejr
09:53 Torm er presset af lavere olietransport ud af Mellemøsten - topchef tror på genopretning