Tirsdagens internationale avisuddrag med Apple og Tesla

Udgivet den 22-07-2014  |  kl. 07:34  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

EUROPA OPFORDRES TIL AT SKÆRPE SANKTIONER MOD RUSLAND

Britiske politikere, herunder Storbritanniens premierminister, David Cameron, lægger maksimalt pres på europæiske udenrigsministre for at skærpe sanktionerne over for Rusland. Ifølge Cameron er spillet ændret efter nedskydningen af det malaysiske passagerfly over Ukraine, og det kan derfor ikke gå hurtigt nok med at få blokeret russisk adgang til europæiske kapitalmarkeder. (EUROPE URGED TO HARDEN RUSSIA SANCTIONS)

TIME WARNER VIL STÅ IMOD 21ST CENTURY FOX

I sidste uge afslog mediekoncernen Time Warner et bud på 73 mia. dollar fra konkurrenten 21st Century Fox med mediemogulen Rupert Murdoch i ryggen. For at undgå en fjendtlig overtagelse af selskabet har Time Warner nu ændret selskabets vedtægter og derved sikret, at investorer har mulighed for at indkalde til investormøde, inden store beslutninger skal træffes, og det skal gøre filmselskabet i stand til at modstå Murdochs tilnærmelser. (TIME WARNER SCRAPS RULES ALLOWING INVESTORS TO CALL MEETINGS)

INVESTORER FLYGTER FRA BARCLAYS' DARK POOLS

Som følge af søgsmålet mod den britiske storbank Barclays er omfanget af bankens dark pool-handler faldet drastisk. Før den uheldige sag om højfrekvenshandlere lå Barclays nummer to målt på størrelsen af amerikanske dark pool-handler, men nu er selskabet droslet ned på en 12. plads, hvilket vidner om mistillid blandt investorerne. (BARCLAYS 'DARK POOL' TRADES DRY UP AFTER HIGH-FREQUENCY SUIT IN US)

KINAS GÆLD EKSPLODERER

Kina oplever i disse år enorme vækst, men væksten har en pris. Gælden i landet er de seneste år eksploderet og er nu over 250 pct. af landets samlede BNP mod 147 pct. i slutningen af 2008. Landet bliver dog slået af USA, hvis gæld er 260 pct. af BNP, mens samme tal er hele 415 pct. i Japan. (CHINA DEBT TOPS 250% OF NATIONAL INCOME)

AMERIKANSKE BANKER TABER FÆRRE PENGE

Store amerikanske banker, herunder Bank of America og JPMorgan Chase, oplevede et fald i nedskrivninger på udlån i årets andet kvartal, og derved er det samlede tab på udlån det laveste i otte år. Eksperter mener, at vi har lært af finanskrisen, og at dette er et resultat af strammere lånekrav. (TOP US BANKS SEE LOAN LOSSES FALL AMID STRICTER LENDING STANDARDS)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

TESLA BLIVER OPLADET MED NY TOPCHEF

Elbilproducenten Tesla har det seneste halvår oplevet et markant fald i omsætningen, hvorfor topchef Philip Clarke nu må se sig selv blive erstattet af Dave Lewis, der bliver hentet ind fra fødevareproducenten Unilever. (TESCO REPLACES CEO AS TRADING WEAKENS)

OVERRASKENDE STOR KUNDETILGANG TIL NETFLIX FORDOBLER OVERSKUDDET

Streamingtjenesten Netflix kunne mandag fremlægge regnskabet for årets andet kvartal, der viste et fordoblet nettoresultat som følge af en overraskende stor kundetilgang. Dog frygter man, at selskabets internationale appel vil skade regnskabet for tredje kvartal. (NETFLIX EARNINGS JUMP BUT COSTS WILL RISE)

DEN NÆSTE IPHONE TILBYDER STØRRE SKÆRME

Apple-leverandører gearer op og har nu modtaget besked på at levere mellem 70 og 80 mio. iPhones, der med al sandsynlighed kommer til at hedde iPhone 6. De vil ifølge kilder nær selskabet blive produceret i forskellige skærmstørrelser, ligesom konkurrenten Samsung allerede har stor succes med. (NEXT IPHONE WILL OFFER BIGGER SCREENS)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

HEDGE-FONDE BRUGER TVIVLSOMME METODER

Ifølge ny rapport har mindst 12 hedge-fonde med assistance fra bankgiganterne Barclays og Deutsche Bank benyttet sig af tvivlsomme metoder til at snige sig uden om skattelovgivningen. Det amerikanske senat vil nu have skattevæsenet til at undersøge sagen. (HEDGE DUNDS USED 'DUBIOUS' MEANS TO BYPASS TAX RULES, SENATORS SAY)

THE TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

FRANSK HANDELSGIGANT: HVIS FRANKRIG VAR EN VIRKSOMHED, VILLE DEN GÅ KONKURS

Formanden for det franske handelsforbund, Pierre Gattaz, vurderer, at den franske økonomi er fuldstændig katastrofal. Han mener, at det er destruktivt for konkurrenceevnen at have en 75 pct.-beskatning på indtægter over 100.000 euro, svarende til 745.670 kr., om året og en arbejdsuge på 35 timer. Hvis Frankrig var en virksomhed, ville den gå konkurs med det samme, mener Gattaz. (FRENCH ECONOMY 'CATASTROPHIC', SAYS BUSINESS FEDERATION)

DN.NO

APPLE FÅR TÆSK I KINA

Selv om det kinesiske selskab Xiaomi er en forholdsvis ny spiller på det kinesiske marked, sælger virksomheden allerede flere mobiltelefoner i Kina end Apple. Målet er at femdoble salget næste år. (ASIA I DAG: KNUSER APPLE I KINA)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile