Nordea udvider dækning ved kritisk sygdom
Det kan være svært at forstå, at ens forsikring mod kritisk sygdom i nogle tilfælde alligevel ikke dækker, når man bliver ramt af en dødelig sygdom. Derfor vil Nordea Liv & Pension, som det første selskab i Danmark, tilbyde udvidet dækning ved kritisk sygdom - en såkaldt terminaldækning.
Terminaldækningen betyder, at bliver man dødeligt syg og får stillet en diagnose, der forudser, at man dør inden for et år, er man som udgangspunkt dækket af tillægsforsikringen. Terminaldækningen vil dække, uanset hvilken sygdom man har. Tillægsforsikringen kan købes for ca. 10 kr. om måneden.
- Hvis man tegner en traditionel kritisk sygdom forsikring, er der dækning, hvis sygdommen står på listen over kritiske sygdomme. Tegner man også tillægsdækningen, vil forsikringen dække, uanset om sygdommen er nævnt på listen. Man skal ikke ud og diskutere dækning eller ej i en situation, hvor man måske hverken har tid eller kræfter til det, siger adm. direktør Cristina Lage, Nor-dea Liv & Pension.
Terminal er den lægefaglige betegnelse for, at man anses for døende. Kritisk sygdom forsikringer med terminal dækning findes i England. Undtaget fra den nye terminaldækning er infektioner og epidemier, som heller ikke er omfattet af den eksisterende kritisk sygdom forsikring.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›