Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne

Udgivet den 15-11-2024  |  kl. 17:46  |  

Udnævnelsen af Robert F. Kennedy, Jr. som USA's næste sundhedsminister sendte fredag de europæiske medicinalaktier i dybet. Her fik de selskab af teknologiaktierne, der led under en svag prognose fra amerikanske Applied Materials.

Robert F. Kennedy, Jr., der også kaldes for RFK, betragtes som vaccineskeptiker og har ifølge Reuters tidligere spredt misinformation vedrørende vacciner.

Nederst i det fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 endte danske Bavarian Nordic, der foruden ministernyheden også skuffede med sit regnskab for tredje kvartal.

Samlet faldt Stoxx 600 med 0,8 pct. med det største pres fra medicinal- og teknologisektorerne med fald på 2,9 og 2,8 pct.

Bavarian Nordic blev fredag bundskraber med et fald på 17,4 pct. til 169,10 kr. efter et skuffende regnskab og nyheden om RFK.

Også franske Sanofi og britiske GSK, der begge producerer vacciner, var tynget af nyheden. Sidstnævnte fik sænket anbefalingen hos Deutsche Bank til "hold" efter udnævnelsen.

- Vi betragter vacciner som en af videnskabens største bedrifter til gavn for folkesundheden: Desværre deles denne holdning ikke af den udnævnte, skriver analytiker Emmanuel Papadakis om RFK ifølge Bloomberg News.

Sanofi faldt 3,3 pct. til 91,31 euro på børsen i Paris, og GSK faldt på den britiske børs med 3,9 pct. til 1301 pence. Det danske allergivaccineselskab ALK-Abelló faldt dertil 6,6 pct. til 158 kr.

Teknologiaktierne i Europa var fredag også hårdt ramt, efter at amerikanske Applied Materials torsdag leverede en skuffende prognose for sit første kvartal.

Forventningerne indikerer ifølge Reuters en sløv efterspørgsel på udstyr til fremstilling af computerchips. Det tynger Europas største på det område, hollandske ASML, med 5,5 pct. til 635 euro.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA