Danisco køber som ventet egne aktier for 300 mio kr
Bestyrelsen for Danisco har besluttet at iværksætte et tilbagekøbsprogram, hvorefter Danisco vil tilbagekøbe egne aktier for et beløb på op til 300.000.000 kr. Det fremgår af en børsmeddelelse torsdag.
Tilbagekøbsprogrammet vil som beskrevet i regnskabsmeddelelsen for første halvår 2004/05 af 16. december 2004 gennemføres i perioden fra 27. januar 2005 efter offentliggørelsen heraf til udgangen af regnskabsåret 30. april 2005.
Aktietilbagekøbsprogrammet kan nu iværksættes og er struktureret efter bestemmelserne i EU-Kommissionens forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003, den såkaldte "safe harbour-metode", som beskytter børsnoterede selskaber mod overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med aktietilbagekøb.
Danisco antager Danske Markets (Division af Danske Bank A/S) som lead manager for tilbagekøbsprogrammet. Danske Markets køber aktier tilbage på vegne Danisco A/S og træffer sine handelsbeslutninger med hensyn til Daniscos aktier uafhængigt af og uden indflydelse fra Danisco med hensyn til købstidspunktet og gennemfører tilbagekøbet inden for de offentliggjorte rammer for programmet.
Daniscos køb af egne aktier sker i henhold til den bemyndigelse, der er givet til selskabets bestyrelse på selskabets ordinære generalforsamling den 26. august 2004, til i tiden indtil næste års ordinære generalforsamling til inden for 10 pct. af aktiekapitalen at lade selskabet erhverve egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afgivelse på indtil 10 pct.
Formålet med aktietilbagekøbet er at nedsætte Daniscos aktiekapital, hvorfor bestyrelsen på selskabets ordinære generalforsamling den 25. august 2005 vil fremsætte forslag om nedsættelse af Danisco A/S' aktiekapital med et nominelt beløb, som mindst modsvarer den nominelt tilbagekøbte aktiekapital.
Danisco har ret til at stoppe aktietilbagekøbsprogrammet i programmets løbetid som følge af væsentlige ændringer i selskabets økonomiske situation i negativ retning eller væsentlige ændringer i markedet. Såfremt sådan beslutning træffes foretager Danisco offentliggørelse heraf, hvorefter Danske Markets, som følge af at aktietilbagekøbsprogrammet stopper, ikke længere er berettiget til at købe aktier på Daniscos vegne i henhold til programmet.
Det maksimale samlede vederlag for Danisco-aktier opkøbt i programperioden under aktietilbagekøbsprogrammet udgør 300.000.000 kr. Danisco kan maksimalt tilbagekøbe 4.968.855 stk. aktier svarende til 10% af de udstedte aktier i Danisco.
Danisco må ikke på en enkelt børsdag tilbagekøbe mere end, hvad der svarer til 25 pct. af den gennemsnitligt omsatte daglige aktiemængde af Danisco-aktier på Københavns Fondsbørs A/S i den måned, der ligger før den måned, hvor tilbagekøbsprogrammet offentliggøres.
For Daniscos vedkommende skal dette derfor beregnes på baggrund af den gennemsnitligt omsatte daglige aktiemængde i december måned 2004, hvorfor den
maksimale daglige ramme for aktietilbagekøbet i programmet er 57.008 stk. aktier. Ved gennemførelse af handler i henhold til tilbagekøbsprogrammet må Danisco ikke købe aktier til en højere kurs end den højeste af:
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›