Rublen dykker til toårigt lavpunkt overfor dollar efter USA indfører sanktioner mod bank

Udgivet den 22-11-2024  |  kl. 15:11  |  

Den russiske rubel dykker fredag til laveste niveau i mere end to år over for dollar, efter at USA har indført sanktioner mod den vigtige bank Gazprombank, der økonomisk står for Ruslands gaseksport til Europa, efter russisk affyring af et nyt hypersonisk missil, der er med til at øge de geopolitiske spændinger.

Russerne affyrede missilet mod et ukrainsk militæranlæg torsdag som svar på, at Ukraine i denne uge for første gang ramte Rusland med amerikansk- og britiskproducerede missiler, skriver Reuters.

Torsdag indførte den amerikanske administration nye sanktioner mod Gazprombank, der forhindrer banken i at håndtere nye energirelaterede transaktioner, hvilket potentielt kan lukke ned for den eneste måde, hvorpå europæiske kunder kan betale for russisk gas.

Fredag eftermiddag snubler rubler 1,7 pct. og der skal 103 rubler til en amerikansk dollar. Rublen har ikke været så svækket siden marts 2022.

- Rublen fortsætter med at falde. Hovedårsagen er sanktionerne mod Gazprombank, som var en vigtig bank for eksportørerne, siger Yevgeny Kogan, professor ved Higher School of Economics i Moskva, til Reuters.

Professoren vurderer, at sanktionerne ændrer billedet dramatisk for rublen fremadrettet, og han forventer, at en dollar kommer til at koste mellem 104-106 rubler ved årets udgang. Yevgeny Kogans tidligere prognose var på 97-99 rubler per dollar.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Banker sendt ned på udsigt til stor europæisk rentenedsættelse
17:05 Fredagens aktier: Novo trak eliteindeks frem mens bankerne tabte terræn
17:00 Fredagens obligationer: Renten rettede sig en smule men faldt set over ugen
16:09 Vestas-aktien på vej til laveste lukkeniveau siden marts 2020
15:48 De amerikanske indkøbschefers humør stiger i november
15:39 USA/åbning: Gap er flyvende på dag med spinkel fremgang
15:15 Tysk leverandør til bilindustrien fyrer 5500
15:11 Rublen dykker til toårigt lavpunkt overfor dollar efter USA indfører sanktioner mod bank
15:09 ECB ønsker øget økonomisk integration i EU for at bekytte sig mod handelskrig
14:28 USA/tendens: Lunken start i sigte - Gap ses starte dagen ud i tocifret kursplus
14:16 Saxo Bank: Der er muligheder i mikrochips end Nvidia
13:44 Europa/aktier: Banker sendt i bund efter skuffelse om europæisk aktivitet
13:29 Lån & Spar tjener og bruger flere penge - men øger overskuddet
13:19 Amerikansk discountdetailkæde går grøn dag i møde efter regnskab
13:03 KORR: Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
12:08 Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
11:25 Aktier/middag: Bankerne sendes ned af skuffende aktivitet i eurozonen - C25 klarer frisag
10:44 Svag aktivitet i Europa sender renterne under 2 pct.
10:03 Skuffende aktivitet i eurozonen over hele linjen i november
09:51 Kriseramte Northvolt leder efter afløser til topchef