AKTIER: KFX tæt på rekordniveau, Vestas den helt store vinder

Udgivet den 08-06-2005  |  kl. 17:10  |  

Der var flotte stigninger til et stort antal aktier på det danske marked, som dermed fortsætter de positive takter og tester den tidligere top.

KFX-indekset nærmer sig således årets højeste niveau på 331,30, idet det toneangivende KFX-indeks lukkede 0,4 pct. højere i kurs 331,19.

Der er dog fortsat langt op til all time high i kurs 355,68 fra oktober 2000. Vestas var dagens mest stigende KFX-aktie med et kursløft på 3,77 pct. til kurs 110.

Der er stille på nyhedsfronten, men Børsen skriver om A.P. Møller-Mærks planer om at sætte fragtraterne op på containermarkedet.

- A.P. Møller - Mærsk forsøger nu sammen med en række andre containerrederier at skrue op for fragtpriserne fra 1. juli. Både mellem USA og Europa og Europa og Fjernøsten varsler de to fragtalliancer, TACA og FEFC, højere priser, skriver Børsen onsdag.

Samme avis skriver, at ejendomsselskabet Keops er kommet i spekulanternes søgelys som et muligt opkøbsemne. Alene i går steg kursen med 19 pct. efter handel med hele 5,8 mio. Keops-aktier. Opkøbsrygterne er bl.a. baseret på, at gårsdagens største køber var Enskilda Securities, der er rådgiver for den østrigske fond, der vil overtage Foras.

Koncernchef Ole Vagner ejer 72 pct. af aktierne i Keops, og han tjente således i går mere end 135 mio. kr. Keops var igen dagens mest stigende aktie med et kursløft på 12,50 pct. til kurs 8,55.

Der har gennem den seneste tid været kraftige stigninger for investorer i ejendomsselskaber. Blandt andet kan der nævnes Foras Holding, Nordicom, Keops, Dan-Ejendomme Holding og Sjælsø Gruppen.

Onsdag kom turen til TK Development, som steg 5,53 pct. til kurs 42.

Interessen for den første børsintroduktion i København i fire år er så stor, at biotekvirksomheden TopoTarget tirsdag aften lukkede for private investorer. Oplysninger om endelig afregningskurs og tildeling af aktier forventes offentliggjort senest fredag den 10. juni 2005.

Dagens vigtigste nøgletal var olielagrene fra USA, som faldt med 3 mio. i den seneste uge og sendte olieprisen over 55 USD per tønde.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal
10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab