Sjælsø Gruppen indgår aftale om udviklingsprojekt på Teglholmen
Københavns Havn A/S og Sjælsø Gruppen har indgået aftale om fælles byggemodning og udvikling af et stort areal på Teglholmen i Københavns Sydhavn.
Det fremgår af en børsmeddelelse fredag.
Arealet, der erhverves fra private grundejere samt fra Københavns Havn, er placeret på den østligste del af Teglholmen, lige nord for Sluseholmen. Hovedparten af projekterne vil derfor få en fantastisk placering med udsigttil kanaler og havnebassinet.
Området, der er på i alt ca. 100.000 m2 grundareal, vil på sigt rumme ca. 130.000 etagemeter nybyggeri af boliger og i mindre omfang offentlige institutioner og erhverv.
Området er på størrelse med Sluseholmen og er en videreførelse af boligudviklingen i Sydhavnen. Arealet er omkring dobbelt så stort som den del af Havnestad Syd, som Sjælsø Gruppen har færdigudviklet de seneste 3 - 4 år.
Parterne forventer, at en ny lokalplan for området vil være vedtaget i efteråret 2006, hvorefter projekterne - efter endt byggemodning og miljøoprensning
- vil blive realiseret løbende i de kommende 6 - 8 år.
Den samlede projektværdi for området forventes at ligge i niveauet 4 mia. kr.
Aftalen med Københavns Havn underbygger aktivitetsniveauet for 2007 og de kommende år, og giver således ikke Sjælsø Gruppen anledning til at justere sin seneste offentliggjorte udmelding om et resultat før skat på 375 mio. kr. for 2005
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›