D/S Norden: Adm direktør Steen R Krabbe afgået ved døden

Udgivet den 12-01-2005  |  kl. 13:21  |  

Det er med stor beklagelse, at D/S Nordens må meddele, at adm. direktør Steen R. Krabbe onsdag, den 12. januar 2005 er afgået ved døden som følge af sygdom.

Det fremgår af en børsmeddelelse onsdag.

Som ny adm. direktør har bestyrelsen med øjeblikkelig virkning udnævnt Carsten Mortensen, der som Chief Operating Officer og direktionsmedlem i det sidste halve år har haft ansvaret for Rederiets samlede kommercielle og tekniske aktiviteter. Carsten Mortensen blev optaget i Nordens direktion den 1. juni 2004 som et væsentligt skridt i det generationsskifte, der var i gang frem til, at Steen R. Krabbe i henhold til aftale senest skulle fratræde i sommeren 2005.

Efter ændringerne består Rederiets direktion af Carsten Mortensen (CEO) og Jens Fehrn-Christensen (CFO).

- Det er med stor sorg, vi har modtaget beskeden om Steen R. Krabbes død. Steen efterlader et tomrum og vil blive savnet for sin retlinethed og sin altid saglige og fagligt meget velfunderede ledelse af Norden. En af hans mange fortjenester var, at han var god til at lade de unge komme til og udfolde sig. Så selv om det er en fattig trøst, har vi i dag en meget talentfuld og kompetent ledergruppe til at tage over, udtaler bestyrelsesformand Mogens Hugo Jørgensen.

Hans mindeord kan ses i deres helhed på www.ds-norden.com

Steen R. Krabbe var shippinguddannet hos A. P. Møller, hvor han arbejdede i 27 år, før han i 1988 kom til D/S Norden som adm. direktør. Under hans ledelse voksede Norden til at blive et af verdens førende tørlastrederier, som ved årsskiftet opererede 107 tørlastskibe og havde 25 i ordre, hvortil kommer aktiviteterne inden for produkttank med 24 skibe, heraf 7 i ordre. Steen R. Krabbe var også en særdeles respekteret talsmand for rederibranchen både herhjemme og internationalt, for eksempel i Danmarks Rederiforening (formand 1997-2001), Danske Rederes Retsværn og International Chamber of Shipping.

Carsten Mortensen er 38 år og har suppleret sin shippinguddannelse med en HD i Udenrigshandel og lederuddannelser på INSEAD og Wharton Business School. Han kom til Norden i 1997 efter 11 år hos A. P. Møller, og har stået i spidsen for den succesrige opbygning af Rederiets tørlastaktiviteter, der under Carsten Mortensens ledelse er vokset fra 4 skibe til som nævnt 107 skibe.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:50 Tysk finanshus ser fortsat stort potentiale i NTG: Træder ind i 2025 som stærkere selskab
10:34 Morgan Stanley ser fortsat dyk til amerikanske aktier før genrejsning i andet halvår
09:18 Obligationer/åbning: Ro på renterne fra start - lille stigning i den lange ende
09:16 Råvarer: Usikkerhed og konsekvenserne af Trumps told presser oliepriserne
09:15 Aktier/åbning: Tunge navne trækker C25 til let positiv start - Green Hydrogen styrtdykker
08:33 Aktier/tendens: Mindre navne tager opmærksomheden før ventet positiv start
08:18 Økonom: Inflationen tiltager til trygt niveau på 2 pct.
08:07 Schweizere køber Saxo Bank
08:06 Danmark: Inflationen tiltager i februar og rammer europæisk målsætning
07:38 Obligationer/tendens: Mere ro på igen efter voldsomt volatil sidste uge - KORR
07:30 Huscompagniet får skåret kursmålet til hos Nordea efter årsregnskab
07:30 Schweizere køber Saxo Bank
07:27 Obligationer/tendens: Mere ro på igen efter voldsomt volatil sidste uge
07:22 TSMC leverer overbevisende vækst i årets to første måneder
06:56 Valuta: Dollar har stabiliseret sig efter værste uge i over to år
06:43 Asien: Frygt for amerikansk økonomi og sløje kinesiske tal sender aktierne ned
06:34 Feds Powell ser endnu stor usikkerhed om konsekvenserne af toldkrig
06:34 Green Hydrogen Systems går i rekonstruktion: Alle muligheder er på bordet
06:34 Feds Bostic venter først klarhed om flere måneder
06:32 USA/T-bond: Powell talte renterne op trods svaghedstegn i jobrapport