To japanske rederier nedjusterer

Udgivet den 03-08-2006  |  kl. 10:03  |  

To japanske rederier har nedjusteret indtjeningsforventningerne for i år på baggrund af stigende oliepriser og lavere containerfragtrater.

Mitsui O.S.K. Lines meddelte til morgen, at rederiets nettoresultat for 2. kvartal faldt 27,1 pct. til 22,64 mia. yen fra 2. kvartal sidste år på grund af den store stigning i brændstofprisen.

Den gennemsnitlige pris på brændstof i 1. kvartal af finansåret 2006 steg 42 pct. på årsbasis, oplyser Mitsui.

Dette har fået rederiet til at sænke forventnigerne til finansåret med 4,8 pct. til 100 mia. yen.

Også et andet japansk rederi, Kawasaki Kisen Kaisha (K-Line), har måttet sænke forventningerne. K-Line venter nu en 6,7 pct. lavere indtjening i 2006, således at det nye skøn lyder på 42 mia. yen.

Udgivet af: NPinvestordk