Nordea køber majoritetsandel i Orgresbank i Rusland

Udgivet den 08-11-2006  |  kl. 08:12  |  

Nordea har underskrevet en aftale om at købe 75,01 pct. af aktierne i den russiske bank JSB Orgresbank for USD 313,7 mio. (EUR 246 mio.).

Med forbehold for den endelige dokumentation vil den resterende ejerandel på 24,99 pct. blive ligeligt fordelt mellem aktionærerne i Orgresbanks nuværende ledelse og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD).

EBRD forventes i en nyemission at tegne kernekapital for USD 43,7 mio. Det nyetablerede samarbejde vil udnytte vækstmulighederne på det russiske erhvervs- og retailkundemarked for bankforretninger. Det vil også styrke Nordeas platform for betjening af nordiske kunder med aktiviteter i Rusland samt skabe nye muligheder for Orgresbanks eksisterende kunder og medarbejdere.

Handlen er bl.a. betinget af de relevante myndighedsgodkendelser. Handlen forventes gennemført inden udgangen af første kvartal 2007. Den kortsigtede effekt på Nordea koncernens resultat pr. aktie vil være ubetydelig.

I forbindelse med aktiekøbsaftalen har parterne underskrevet en aftale om et ansvarligt lån på USD 30 mio. og forpligtet sig til at understøtte vækstplanerne gennem yderligere kapitaltilførsel. Orgresbanks aktiviteter er målrettet de hurtigt voksende markeder i Moskva og St. Petersborg, og banken planlægger også at udvide sit filialnet og dermed sin tilstedeværelse i de områder i Rusland, hvor den økonomiske udvikling er længst fremme.

- Med købet får Nordea adgang til Orgresbanks filialnet og dermed til det russiske erhvervs- og retailkunde­marked. Orgresbanks strategi og stærke team passer godt til Nordeas ambitioner i Rusland. Købet gør det muligt for Orgresbank at udvide sit produktudbud med brancheførende produkter udviklet af Nordea, især inden for realkredit, forbrugslån, private banking, cash management, e-banking og kapitalmarkeder, siger Tom Ruud, chef for Corporate and Institutional Banking, Nordea.

Igor Kogan, koncernchef i Orgresbank, tilføjer: - Vi er glade for at få så stærk en samarbejdspartner. Orgresbank fortsætter med den nuværende daglige ledelse, der med succes har udviklet banken indtil nu. Vi er konkurrencedygtige på det russiske bankmarked ved at have en innovativ og dynamisk tilgang til kundernes behov. Samarbejdet styrker denne konkurrenceevne yderligere. Nordeas kompetencer og nordiske kapacitet kombineret med vores lokale ekspertise vil hjælpe os med at gennemføre strategien og videreudvikle vores serviceydelser.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Forsvarsaktier i udbrud i rekordfokuseret marked
17:18 Gubra er blevet over én millard mere værd efter ny aftale - den store fest løjede dog af
17:08 Mandagens obligationer: Solidt rentehop på udsigt til store investeringer i Europa
17:06 Mandagens aktier: Gubra festede mest i investeringsfokuseret marked
16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til